Apollo

Apollo er dels navnet på det amerikanske månelandingsprogram i 1960'erne, dels en smuk, hvid sommerfugl med hvide og røde pletter, Parnassius apollo, se billedet til højre. Både måneraketprogrammet og sommerfuglen er opkaldt efter Apollon, græsk Ἀπολλων, den græske gud for solen, lyset og sangen, søn af Zeus og Leto. Apollon afbildes ofte med en lyre, og tilknytningen til muserne og musikken ligger bag de mange teatre, der bærer gudens navn, fx Apolloteatret ved Tivolis hovedindgang i København, der blev schalburgteret i januar 1945.

De gamle grækere og de gamle latinere

På dansk kaldes apollo-sommerfuglen også apollon. Forskellen på de to navneformer er, at Apollo er den latinske variant af gudenavnet. Det er ofte lidt tilfældigt, hvilken form de græsk-romerske navne har fået i de moderne europæiske sprog, men oftest bibeholder dansk den græske form, mens fx engelsk ofte benytter de latinske former af græske navne: Hvor man på dansk taler om Odysseus – på græsk Ὀδυσσεύς, bruger man på engelsk også den latinske Ulysses. Ofte er det kun navnenes bøjningsendelse, der varierer, fx Achilleus over for engelsk Achilles og Platon over for engelsk Plato.

Brugen af disse navneformer hører sammen med genopdagelsen af den antikke kultur i renæssancen i 1500- og 1600-tallet. Græske og latinske navne, der blev indlånt i middelalderen, har derimod ofte mistet endelsen, fx Christoffer, Χριστοϕορος/Christophoros, og Kristian af Christianus. Græske og latinske navnes overførsel til dansk og lærde græsk-latinske navnedannelser er et stort og interessant forskningsområde, men det falder uden for emnet for denne navneklumme!

Det var nemlig et tilfældigt fund af drengenavnet Apollo i en kirkebog fra Tæbring Sogn på limfjordsøen Mors, der vakte nysgerrighed. Kan et uægte drengebarn født 2. marts 1809 af jævne forældre virkelig være opkaldt efter en græsk gud? Teksten i kirkebogen giver forklaringen: "Moderen Appollone Marie Jensdatter – udtaget til Barnefader Erik Jensen, Foged paa Schaarupgaard ved Aarhus", se illustrationen.

Kirkebog fra Tæbring Sogn på Mors, 1809. Bemærk Apollo lidt under den lange streg og moderens navn Appollone på linjen under.

På grund af graviditeten før ægteskabet synes de normale opkaldelsestraditioner her at være sat ud af kraft. Normalvis blev den førstefødte søn opkaldt efter farfaren, mens næste søn blev opkaldt efter morfaren. I dette tilfælde blev drengen i stedet opkaldt efter moderen Appollone eller med en mere normal skriveform Abelone.

Navneforsker Bent Jørgensen har – i en meget anbefalelsesværdig artikel fra 1985 – dels behandlet de ret indviklede opkaldelsesprincipper blandt den danske landbefolkning i ældre tid, dels set på navngivningen af uønskede børn. Undersøgelsen omfatter foruden hittebørn også de såkaldte kassebørn, som blev afleveret på Fødselsstiftelsen i København i perioden 1650-1800. På trods af nogle få navne, som antyder børnenes uønskede herkomst, bærer børnene i undersøgelsen normale og tidssvarende navne. Undtagelserne er navne som Agar, der er navnet på den bortjagede slavinde i Det Gamle Testamente, som var mor til Ismail, samt navngivninger som Moses og Gotthielp.

Bent Jørgensens undersøgelse omfatter ikke navne til uægte børn, som der findes mange af i kirkebøgerne fra 1600-tallet og frem. Disse kirkebøger er nu tilgængelige på Rigsarkivets hjemmeside. At det før i tiden var socialt stigmatiserende at være uægte barn, vidner pigenavnet Skyldfri om. Danskernes Navne 2005 har 118 navnebærere med kvindenavnet Skyldfri, heraf 37 med Skyldfri som første fornavn. Åbenbart var det endnu mere en skam for pigebørnene, for der er ikke nogen drengenavnsparallel til Skyldfri.

Apollo på Grønland

Det giver anledning til et ekstra kig på Apollo, hvor der overraskende nok viser sig, at være 188 navnebærere i Danskernes Navne 2005, heraf 50 som bærer eller bar navnet som første fornavn og 43 med navnet som andet fornavn. Et par ekstra klik i databasen afslører, at langt hovedparten af de 188 navnebærere, nemlig 139, er født på Grønland. Det førte til overvejelser om, at Apollo evt. kunne være en grønlandsk variant af det bibelske navn Abel. Et hurtigt svar fra Nuka Møller fra Oqaasileriffik, Det Grønlandske Sprogsekretariat, kunne dog hurtigt afkræfte dette.

Nuka Møller skriver i en mail fra 3/6 2015: "Det er korrekt at navneformen Apollo for mænd og Apollonia/Apollonie for kvinder var ret almindeligt som personnavn og anvendt jævnt gennem hele sidste århundrede. Apollo er desuden nævnt som personnavn i den trykte presse (Atuagagdliutit – Grønlandsposten) tilbage i slutningen af 1870erne. Jeg er ret sikker på det er det latiniserede græske gudenavn der her er tale om. Vi har under grønlandiserede europæiske navne registreret varianten Apollus, med grønlandske former som: Apu (kortform), Apulorsi og Apulu, men ikke formen Apollo (selvom den form forekommer i aviserne og er dokumenteret anvendt). Hvorvidt det skulle være en grønlandsk version af Abel er tvivlsomt. Men det skal dog bemærkes at Abelone har en nærliggende grønlandsk variant der udtales Apuluut."

De danske Apollo'er

Det er givetvis mest korrekt at knytte det grønlandske Apollo til helgennavnet Apollonius (dødsdag 18. april), og det bekræftes af en søgning på navnet i Dansk Demografisk Database. Her genfinder vi "vores" Apollo fra Mors i Skive i folketællingen 1845, hvor han optræder som bager. Han var da gift med Hanne Samson fra Holstebro med børnene Moritz, Ingvart, Abelone, Jacob Samson, Flora Samson foruden "Bager Sands Søn" Jens Korsberg Sand. Mange af navnene er interessante, da vi her kan spore bevægelsen fra landet ind i købstadens håndværkerstand: Særligt fornavnene Mouritz og Flora synes at være meget "moderne" for deres tid, men det er naturligvis i vores sammenhæng datteren Abelone Sand, der her er mest interessant, idet hun er blevet opkaldt efter sin farmor.

Screendump fra Dansk Demografisk Database: bagermester Apollo Sand med husstand 1845.

I folketællingen 1860 fra Øster Assels ved Thisted på Thy genfinder man Apollone
Marg[rethe] Sand, nu 21 år og gift med gårdejer Jens Stockholm Munch. Deres børn hedder Bodil Cordula Munch og Peter Apollo Munch. Sønnen Peter Apollo optræder i folketællingen 1880 som 20-årig ugift forvalter på en gård i Vejrum Sogn nær Struer ved Limfjorden. I folketællingen 1880 figurerer morbroren Ingvart Emil Sand, 41 år, som købmand i Odense. Ingvart har bl.a. sønnen Emil Chr[istian] Apollo Larsen Sand, så brugen af drengenavnet Apollo i samme slægt gennem trekvart århundrede lader sig dokumentere med relativt enkle midler.

Folketællingerne giver mindst et yderligere eksempel på, at Apollo nedarves i slægten, nemlig slægten Klemp på Vestsjælland og i København. Desværre er det ikke umiddelbart muligt at, se om der i Klemp-slægten er en vekslen mellem Abelone og Apollo, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Tommelfingerreglen siger, at det er sjældent, at drengenavne blev dannet til pigenavne, mens det omvendte var overordentligt almindeligt, særligt ved såkaldt navnemovering med endelserne -ine, -dine, -line, -mine og -sine.

For at afrunde drengenavnet Apollo bør det nævnes, at folketællingerne også rummer eksempler på Apollonarius (Lemvig Købstad 1880), Apollonius (Holbæk Købstad 1845 samt København 1850 & 1880). Det er næppe tilfældigt, at varianten med den fulde latinske endelse hører købstæderne til.

Drengen Apollo fra Mors blev i 1809 opkaldt efter moderen Appollone. Dette navn med betydningen "den til Appolon indviede" – og kortformen Lone – var meget populært i bondebefolkningen fra 1700-tallet og frem. Oprindelig er navnet indlånt i midten af 1400-tallet, hvor det bæres af borgerfruer i købstæderne. Apollonia var en from kvinde, der led martyrdøden i Alexandria 9. februar år 249 efter Kristus: først blev hun overfaldet af pøblen, og siden gik hun frivilligt på bålet for sin tro.

Hverken Abelone eller Lone er i høj kurs i nutidens navngivning. Navnet Lones popularitet toppede i 1960'erne, og vi må derfor forvente, at der vil gå årtier, før det bliver populært igen. Apollo har altid været et sjældent navn – også selvom der de senere årtier har været en svag trend for mytologiske navne og gudenavne både fra den nordiske og den græsk-romerske mytologi.

Michael Lerche Nielsen