Allehelgensgade
Den tidligste mindelse om Allehelgensgade i Roskilde er en omtale i 1501 af "Allehelliennestræde". I 1548 stødte "Lille Alle Helgen Stræde" til, og de to navne fortsatte derefter side om side, eller rettere vinkelret på hinanden, frem til 1700-tallet, hvor bybranden i 1731 fik gjort kål på det lille af de to stræder. Det store af dem overlevede, og i 1874 blev det forfremmet til den nuværende form med det lidt finere gade som efterled.
Navnet skyldes beliggenheden ved en nu forsvundet kirke på hjørnet af Allehelgensgade og Borchsgade. Kirken, hvis ruin blev påvist i 1944 i forbindelse med anlæg af beskyttelsesrum, går anlægs- og arkitekturhistorisk tilbage til begyndelsen af 1100-tallet og er omtalt første gang i et pavebrev fra 1257, hvor præsten ved "ecclesie Omnium sanctorum Roskildensis", dvs. 'alle helgenernes kirke i Roskilde', omtales.
Det normale i den katolske kirke var, at kirker havde én bestemt helgen som beskytter, også kaldet kirkens patron. Men siden midten af det første årtusinde havde den kristne kirke også indrettet sig med en dag, hvor samtlige helgener mindedes, simpelthen fordi der efterhånden var så mange, at det var vanskeligt at sikre sig, at alle nu også var blevet ihukommet på deres respektive mindedage.
Ved kristendommens indførelse i Danmark lå denne festdag allerede fast på den 1. november, hvor den for så vidt har holdt sig lige til vore dage. Dog med den bemærkning, at både den protestantiske og den katolske kirke har flyttet fejringen til den første søndag i november, der imidlertid i år netop falder på månedens første dag. Kirkeligt ligger vægten nu på at mindes alle, der er gået bort i årets løb.
Allehelgen i kirkernes navne
Som navn på kirker spiller patronatsangivelsen allehelgen ingen stor rolle i Danmark. I Lund (Skåne) var der dog allerede i slutningen af 1000-tallet anlagt et Allehelgenskloster, der i dag genkendes i stednavnet Helgonabacken ved byens bispegård, og i Hornslet i Østjylland omtales sognekirken i 1355 som viet til "sancte Marie et omnium sanctorum", altså 'sankt Maria og alle helgenerne'.
I moderne tid er der kommet endnu en kirke til, nemlig Allehelgens Kirke i Sundbyøster på Amager, som blev påbegyndt i 1924 og indviet i 1932.
Og hvorfor så Halloween på engelsk?
Allehelgen som samlebetegnelse og patronatsangivelse er en oversættelse fra latin omnes sancti eller i genitiv omnium sanctorum. Den tilsvarende oversættelse til engelsk er All Hallows med den engelske form af det gamle germanske ord hellig, der senere i engelsk blev erstattet af det romanske låneord saint. I engelsk skete der den samme udvikling som bl.a. i Lund, at det trykløse al(le) forsvandt, efterladende bl.a. ordet hallowmas sammensat med mas 'messe' som betegnelse for allehelgensdag.
Som ved andre store kirkedage begyndte fejringen allerede aftenen før, jfr. den danske juleaften, og denne aften kom til på engelsk at hedde halloween. I dette ord er sidsteleddet en noget sammentrængt udgave af even, den ældre engelske form af evening svarende til tysk Abend og nederlandsk avond.
Allehelgen optræder således nu om dage i Danmark i to meget forskellige ordformer og med to meget forskellige indhold, men da englænderne og amerikanerne har været bedre til at fastholde selve allehelgensdag som 1. november, er den forudgående aften, halloween, blevet fikseret til 31. oktober uanset ugedag.
Den repræsenterer altså datomæssigt et gammeldags træk, men vil man virkelig mærke en snert af middelalder, må man tage til Helgonabacken i Lund, hvor der stadig findes rester af det gamle Allehelgenskloster. I Roskilde derimod er enhver fornemmelse af middelalder borte, og de dybe opgravninger (ikke udgravninger!) på hjørnet af Allehelgensgade og Borchsgade, som kan ses her i 2015, kan højst understøtte de fornemmelser af gru, som er knyttet til den moderne fejring af allehelgensaften.
Bent Jørgensen