Hvad er et navn?

Arne, Birgül, Christoffersen, Danas Have, Else Viking, Fridolin og Gummi-Tarzan. En meget stor del af vores sprog består af navne, og det er måske den del af sproget som er allertættest på os. De er overalt omkring os, og vi har allesammen selv – mindst – ét.

Navne skal skrives med stort efter de danske retskrivningsregler, og det er for at understrege at navnet sigter til – i eksemplerne ovenfor – en bestemt dreng, pige, en bestemt gruppe af menneskers efternavn, et boligkompleks på Frederiksberg, en SAS-flyvemaskine, en kat og en titelperson i en børnebog.

Navne og navneord

Navnets funktion er altså at udpege bestemte personer, ting og væsener i vores omgivelser – til forskel fra når vi bruger massebetegnelser som gulerod, vand, hoveddør og hundepension. Hvad angår navne, skal man som sprogbruger kende den konkrete person/ting/dyr der omtales, før navnet giver mening, mens man kun behøver at vide hvad begrebet dækker over når det gælder ord som solopgang, gulerod, hundekennel m.v.

Sprogvidenskabens og navneforskningens betegnelse for navne er 'proprier', på dansk kaldet 'egennavne', og de er en særlig og meget talrig undergruppe af 'substantiver', der forvirrende nok hedder 'navneord' på dansk. At egennavne adskiller sig fra resten af navneordene, som kaldes 'appellativer', fremgår af at egennavne ikke bøjes. Det ses tydeligt når et ord både optræder som almindeligt substantiv og som navn:

Navne over alt

Mennesket omgiver sig med et utal af navne: der er mere end 100.000 navne på detaljerede kort over Danmark, og det er endda kun en brøkdel af de navne der findes, som ender på kortene. Der er tusindvis af vejnavne, og ofte mange veje der hedder det samme, fx Drosselvej og Vestergade. Der er mere end 70.000 forskellige efternavne i brug i Danmark, knapt 200.000 personer i landet der alle bærer efternavnet Jensen, og antallet af fornavne er tilsvarende svimlende stort. De tal kan sammenholdes med at man i lærebøger om dansk siger at man kommer langt med at lære bare 2.000 ord.

Selvom der er mange navne at huske, er de samtidigt praktiske: Prøv at forklare en taxachauffør hvor du bor, uden at måtte nævne byens navn eller navnet på vejen, endsige navnet på hoveddøren. Navnet er også et af de første ord barnet lærer, og man knytter selvfølgelig en stor del af sin identitet til navnet. Også omgivelserne kan tillægge navnet såvel positive som negative værdier. Nomen est omen, "navnet er personens omdømme", som det latinske ordsprog lyder.