Nissegangen - mellem ulykker og katastrofer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Nissegangen

01. december 2016

Nissegangen - mellem ulykker og katastrofer

Månedens navn

De fleste kender nok en nisse som et lille drilagtigt væsen. Og et særligt københavnsk stednavn synes at have en tendens til at dukke op i forbindelse med historiske ulykker for byen.

Ordet nisse er faktisk også et personnavn – og er endda nok snarere startet som et personnavn end som en betegnelse. Anderledes forholder det sig med Nissegangen, en lille, snæver passage som i sin tid gik mellem Gammel Strand og Læderstræde, midt i Københavns historiske centrum.

Geddes kvarterkort fra 1757 ser man hvordan Nissegangen (på kortet Nisse gangen) forbandt Gammel Strand (kortets ved Stranden) og Læderstræde (kortets Læhr Strede). Bemærk i øvrigt hvordan Højbro Plads dengang ikke var en plads, men et stræde, Hoybroe Stræde.

Oprindelsen til navnet er ukendt, men det er nok et godt gæt at der sigtes til at det var en lille og snæver – og sikkert også ganske mørk – passage mellem to husblokke. Måske var den endda også overdækket, hvilket antydes på de lidt senere såkaldt eleverede kort.

Kvarterkortene fungerede som grundlag for de eleverede kort fra 1761. Her ses byen i fugleperspektiv, og det anes at Nissegangen (med indgang lige oven for -en i ved Stranden) må have været overdækket.

Selve gangens eksistens kender vi helt tilbage fra den sene middelalder, hvor et skøde fra 1456 omtaler et hus som ligger i thet lidhet strædhæ som løpær til Strannæn. Dengang var der dog åbenbart endnu ikke nisser inde i billedet, og siden omtales passagen i et skøde fra 1470 som thet lillæ Fiskere stredæ, i 1478 som thet lille strede, som ær mellem Fiskerestredet oc Stranden og i 1491, lidt forvirrende, som »Fiskerstredet hoss stranden«.

Gangen åbnes - og nissen lukkes ud?

Helt op til starten af 1600-tallet kendes passagen bl.a. som Anders Hansens stræde efter ejeren af huset på hjørnet af passagen og Gammel Strand (dengang kaldet Ved Stranden). Først en decemberdag i 1639 dukker nissen op her i strand- og havneområdet – mens Christian den Fjerdes flåde begynder at blive rustet til næste fase af Trediveårskrigen

Det var dog ikke små væsener som i første omgang optog københavnerne den dag, men en dansende elefant! Brudstykker af en københavnsk krønike fra 1600-tallet fortæller således at:

Den 30 decemb war en elefanntt udj Kiøbenhafuen som var afrettet at dandse fegte knelte og andet mere saadantt

Og krøniken fortæller videre at

Samme dag effter Hr Stadtholder befahling blef de thuende portter udj Nissestrede ued Stranden nedhuggen

Ved at de to porte i hver sin ende af passagen blev fjernet, var Nissegangen så at sige åbnet! Men passagen kaldtes dog endnu ikke en "gang", men fortsat et "stræde".

Først et lille århundrede senere, denne gang midt under Den Store Nordiske Krig, dukker navnet Nissegangen op første gang. Det er i Københavns Skødebøger den 8. oktober 1708. Et par år senere, og stadig under krigen, blev København i 1711 ramt af af en af de største katastrofer i byens historie:  et pestangreb slog omkring 1/3 af befolkningen ihjel! Over 20.000 mennesker døde, og den fortvivlende situation førte til udpegelsen af 32 mænd som skulle forsøge at sørge for den offentlige sikkerhed og frelse i de københavnske kvarterer. For kvarterne omkring stranden blev en Anders Bertelsen udpeget – og det nævntes i forordningen af 12. august 1711 at han boede ved Stranden ved Nisze gangen.

Linedans, marionetter - og brand!

Det er dog ikke kun i forbindelse med de allerstørste ulykker at Nissegangen optræder i vores kilder. Også i forbindelse med en mindre "kunstnerisk ulykke" på 1700-tallets Kongelige Teater finder vi den nævnt:

Teaterhistorikeren Th. Ouerskou kan fortælle hvordan teaterets direktion i sæsonen 1768-69 lod sig lokke af hurtig profit til at vanhellige Skuepladsen med Liniedands og tilhørende Bajas, og mod slutningen af sæsonen tiltrak linedans og marionetter så mange københavnere med billig smag til interimscenen i Læderstræde at "Stadskarosser holdt langt forbi Nissegangen op mod Høibroplads".

De kunstneriske ulykker tog nu ikke livet af Nissegangen, men efter alt at dømme forsvandt den for stedse ved Københavns store brand i 1795. Her spredte ilden sig hurtigt fra arnestedet på Gammelholm til kvarteret mellem Stranden og Nikolaj Kirke, og Nissegangen forsvandt i flammerne med de gamle bindingsværkshuse.

De mørkt skraverede områder gik til under den store brand i 1795, og kvarteret omkring Nissegangen brændte som et af de første. Kort af Edvard Holm fra Det Danske Riges Historie bind V.

Som led i den store genopbygningsplan efter branden blev de nye huse grundmuret i stedet for at blive bygget med bindingsværk af træ, og flere små passager forsvandt i samme omgang, deriblandt altså formentlig Nissegangen.

Det betød dog ikke at nisserne forsvandt for tid og evighed i landets gadenavne, hvilket man kan forvisse sig om ved Nissedalen i Skovlunde, ved Nissehøjen i Næstved og ved Nissestien nær Fårevejle – som alle vidner om at de små væsener fortsat har det med at dukke op i gadenavnestoffet.

Bo Nissen Knudsen