Frans

Pave Frans i marts 2013. (Billede fra Wikipedia).

Den 4. oktober er det navnedag for alle som hedder Frans – og dermed også for Pave Frans som ellers indtil 13. marts i år hed Jorge Mario Bergoglio.

Navnet Frans betyder egentlig "den franske", og den italienskfødte Frans af Assisi, som paven har taget navnet efter, fik det angiveligt fordi hans moder var af fransk afstamning.

Pavernes navne

At paver skifter navn ved deres indsættelse, er der ikke noget nyt i – det har de gjort siden embedets ældste tider. Hvad der til gengæld er lidt anderledes ved dette pavenavn i forhold til forgængernes, er at navnet ikke er fulgt af noget nummer. Hans forgænger var således den 16. Benedikt i paverækken, og inden da havde Johannes Paul 2. regeret i en menneskealder. Men ingen pave har nogensinde før heddet Frans. Så hvis der engang kommer endnu en pave Frans, vil ham vi har nu, blive kaldt Frans 1., men indtil da hedder han altså bare Frans.

At vælge sig et pavenavn uden navnemæssige forløbere er faktisk lidt af et særsyn gennem de seneste 1100 år. Den sidste der for alvor gjorde det, var pave Lando i år 913. Ganske vist fik vi også en første i rækken med pave Johannes Paul 1. i 1978, men da han tog navn efter sine to umiddelbare forgængere i embedet, Johannes 23. og Paul 6., strakte hans opfindsomhed sig reelt kun til at kombinere to allerede brugte pavenavne. Frans er derimod et aldeles nyt navn i pavemæssig sammenhæng.

Franziskaner-hvedeøllen har været drukket til oktoberfesten i München siden 1872. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 1363 og har sit navn efter et franciskaner-kloster på samme gade. (Billede fra Wikipedia).

Frans og de grå brødre

Mens pave Frans selv er medlem af Jesuitterordenen, har han som pave valgt at opkalde sig efter stifteren af en anden klosterorden, nemlig Frans af Assisi (1182-1226). Han var en rig italiensk borgersøn, der i starten af 1200-tallet efter en spirituel drøm skiftede levestil fra en sorgløs playboy-tilværelse til i stedet at blive dybt religiøs og stifte Franciskanerordenen. Ordenen havde som sit erklærede formål at dens medlemmer skulle leve i fattigdom og afholdenhed, hjælpe de svage i samfundet og foregå resten af samfundet med et godt eksempel. På vore breddegrader kendes ordenens medlemmer bedre som 'gråbrødre', og det var den mest udbredte klosterorden i middelalderens Danmark med 26 klostre for mænd og tre for kvinder. Ordenen er stadig aktiv i nutidens Danmark, hvor mange præster i det romersk-katolske samfund er franciskanerbrødre.

Frans på andre sprog

Nu vil nogle måske hævde at det er lidt af en fordansket tilsnigelse at kalde den nye, argentinskfødte pave "Frans", eftersom han på Vatikanstatens officielle latinske sprog hedder Franciscus papa, på Roms mere almindeligt brugte italienske sprog kaldes Francesco og på sit spanske modersmål hedder Francisco.

Men nu er det faktisk sådan med paver at de helt officielt hedder alle de forskellige former af deres navn som dette antager på forskellige sprog. Så i den engelsksprogede verden hedder han Francis, på polsk Franciszek, og på det franske sprog, som navnet oprindeligt refererer til, kaldes han François. Den danske navneform – som vi øvrigt har til fælles med nordmændene, men ikke med svenskerne, der foretrækker den latinske form – er i virkeligheden en nordisk variant af navnets tyske udgave, Franz, som gennem indvandring og påvirkning sydfra fik udbredelse i senmiddelalderens Danmark, dvs. fra 1300-tallet og fremefter. Tyskerne selv kalder dog officielt ikke paven for Franz, men foretrækker derimod – ligesom svenskerne – en mere latinsk klingende variant, nemlig Franziskus.

Ikke et modenavn i Danmark – endnu?

Frans (og Franz) har siden senmiddelalderen været et kendt, men aldrig videre udbredt drengenavn i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er der i dag 480 danskere der har Frans som første fornavn, mens lidt færre (352) bærer den tyske form Franz. Dertil viser Danskernes Navne fra 2005, at man formentlig kan lægge yderligere en tredjedel til, som har navnet som 2. eller 3. fornavn.

Som for alle andre navne går det også lidt i bølger med navnet Frans' popularitet. Hvor der herhjemme i perioden 1930-1969 i gennemsnit blev døbt 4-5 drengebørn med dette navn om året, er der i de efterfølgende årtier højst kommet én ny dansk Frans til om året, men siden 2010 er antallet af nydøbte Frans'er faktisk steget til 2-3 pr. år.

Måske var denne nye spirende interesse for navnet også nået til Vatikanstaten i marts måned, da den argentinske kardinal Bergoglio skulle vælge sig et pavenavn. Fremtiden må så vise om den nye pave yderligere kan forøge navnets popularitet blandt danske småbørnsforældre. I så fald vil han i hvert fald på dét punkt overgå sine forgængere Johannes Paul og Benedikt, der ikke havde den store effekt i så henseende.

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen