Dansk Vestindien - kolonial stednavngivning på de tidligere Dansk-Vestindiske Øer

Øgruppen Dansk Vestindien blev solgt til U.S.A. for 25 millioner sølvdollars og skiftede ved samme lejlighed navn til U.S. Virgin Islands. På grund af 100-årsjubilæet for salget, der lokalt omtales som "The Transfer Centennial", bliver øernes historie i år genfortalt fra mange sider; i det efterfølgende følger lidt om den dansk-koloniale stednavngivning i Vestindien.

De mange caribiske øer i havet umiddelbart øst for Mellemamerika blev som hovedregel navngivet allerede i slutningen af 1400-tallet, efterhånden som de blev kortlagt af Columbus og efterfølgende opdagelsesrejsende fra Spanien. Flere af øerne har navne efter helgener, hvilket angiveligt skulle have sin forklaring i, at de blev registreret og navngivet af europæerne på den pågældende helgens festdag.

Da Columbus den 21. oktober 1493 nåede til en gruppe af småøer beliggende øst for Puerto Rico, var helgenkalenderen nået til Sankt Ursula og de 11.000 jomfruer, af hvilken grund han samlet navngav øgruppen Las Once Mil Vírgines ("De 11.000 Jomfruer"), hvilket er baggrunden for de nutidige engelske og danske navne Virgin Islands og Jomfruøerne.

Hver sin helgen, men på forskellige sprog

De tre af Jomfruøerne, der senere skulle blive til Dansk Vestindien, blev individuelt opkaldt efter Sankt Thomas, Sankt Johannes, og Det Hellige Kors – eller på spansk Santo Tomás, San Juan og Santa Cruz. Disse oprindelige spanske navne blev delvist bibeholdt, efterhånden som øerne kom i dansk besiddelse.

Da danskerne i 1666-72 nedsatte sig på Sankt Thomas – og fordanskede navnet – gjorde de tillige hævd på den ubeboede naboø San Juan, der dog først blev koloniseret af danskerne i 1718. Øen var opkaldt efter Johannes Døberen, og en oplagt dansk form af Johannes ville have været Sankt Hans, men i stedet valgtes en tillempet hollandsk form Sankt Jan (hollandsk Sint-Jan).

Årsagen hertil har givetvis været, at selvom øernes administration var dansk, var hovedparten af kolonisterne hollændere og englændere, og især englænderne kan have haft svært ved at udtale navnet Hans. At man så ikke i stedet valgte variantformen Saint John – som øen hedder nu – skyldes formentlig, at Danmark længe lå i strid med netop den britiske krone om øens formelle overhøjhed.

Helt slap øerne dog ikke for den danske navneform Hans, eftersom et par små ubeboede øer nord for St. Thomas den dag i dag hedder Hans Lollik Islands, angiveligt opkaldt efter en dansk sømand.

Korsets navn

Den tredje og sidste af De Dansk-Vestindiske Øer, Sankt Croix, blev købt fra Frankrig i 1733. Her valgte danskerne at videreføre den navneform, som havde været gældende siden den franske overtagelse af øen i 1651, dog tilsyneladende fra begyndelsen med en dansk udtale [krøjs], formentlig igen efter hollandsk forbillede (hollandsk kruis, 'kors').

Samlet blev øerne i dansk regi betegnet som Dansk Westindien eller De Danske Colonier i America. Betegnelsen Vestindien er ikke nogen dansk opfindelse, idet den anvendtes bredt af alle europæiske kolonimagter om øerne i det Caribiske Hav. Når de Caribiske Øer blev navngivet efter et land på den anden side af jordkloden, hænger det sammen med, at Columbus fandt øerne under sin søgen efter en vestvej til Indien. Strengt taget burde øerne ud fra den logik jo så have ligget øst for Indien, men betegnelsen Ostindien (dvs. "Østindien") var allerede brugt om kolonimagternes besiddelser i Det Indiske Ocean syd og øst for Indien.

En besværlig arv på gaden

Mens den danske koloniadministration i vidt omfang bibeholdt de eksisterende, internationale navne på selve øerne, blev der flittigt navngivet med rent danske stednavne internt på øerne. Dette omfatter mange endnu eksisterende navne på terrænformationer (f.eks. Kalkun Cay), på mindre øer og tidligere plantagebebyggelser (f.eks. Enighed), samt de tre hovedbyer på øerne: Charlotte Amalie (på Skt. Thomas), Christiansted og Frederiksted (begge på Skt. Croix). Dertil ses det danske islæt ikke mindst i hovedparten af gadenavnene i de tre byer, hvor man f.eks. finder Kongensgade, Dronningens Tværgade, Bjerggade og sågar Wimmelskaftet.

Mens sådanne gadenavne er morsomme kuriositeter for danske turister på øerne, må de for mange af nutidens amerikansk-vestindiske indbyggere både volde udtalemæssige udfordringer og fremstå svært forståelige i deres oprindelse. Efter den amerikanske overtagelse i 1917 har flere kommissioner (bl.a. i 1920 og 1993) foreslået en generel gadenavnereform i byen Charlotte Amalie, således at de danske gadenavne ændredes til engelske oversættelser eller nydannelser, men indtil videre er alle sådanne tiltag blevet afvist af myndighederne med begrundelse i navnenes kulturarvsmæssige betydning. I praksis har man dog på mange gadeskilte valgt en pragmatisk løsning, hvor både det gamle danske navn og dets nutidige amerikanske alternativ er opført.

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen