Bent(e) – en tilbagevendende navnemode? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Bent(e) – en tilbageve...

01. marts 2017

Bent(e) – en tilbagevendende navnemode?

Sankt Benedictus af Nursia, på dansk også kendt som Skt. Bent, her afbildet som ikon. Benedikt har været et af de mest populære navne til paver i den katolske kirke, og senest sad Pave Benedikt 16. fra 2005 til 2013.

Det latinske mandsnavn Benedictus blev kendt i Danmark sammen med udbredelsen af kristendommen fordi det er navn på flere paver og på Benediktinerordenens stifter, Den hellige Benedictus af Nursia som døde omkring år 543. Den danske form Benedikt er ligesom den feminine sideform Benedikta brugt i Danmarks siden den tidlige middelalder, og fra den tid har de to navne fulgtes pænt side om side.

Det indlånte navn Benedikt fik den danske form Bent, og sideløbende udvikledes kvindenavnet Benedikta til formen Bente. Dermed grupperer de sig med de danske almuenavne der oftest er udviklinger af latinske, græske eller hebraiske navne som er indlånt til dansk sammen med kristendommen. Det gælder eksempelvis navne som Jens (af Iohannes), Niels (af Nicolaus), Karen (af Katharina) og Else (af Elizabeth) som alle er det de fleste vil kalde "gode gamle danske fornavne", men som altså har en noget mere eksotisk oprindelse end dansk. Enkelte almuenavne, som Ole (af Olaf) og Bodil (af Bothild), er dog af dansk-nordisk oprindelse.

Modenavne i de store årgange

I løbet af 1800-tallet måtte almuenavnene til en vis grad vige for forskellige modeluner som gjorde sit indtog på den tid. Man begyndte at give sine børn gamle nordiske navne og russiske, engelske og sydeuropæiske navne fra litteraturens persongalleri.

I 1900-tallet vendte bøtten imidlertid, og de gamle almuenavne kom igen på banen. Modsat tidligere, hvor almuenavnene var traditionsbundne, blev de i 1900-tallet egentlige modenavne, og Bent og Bente fik begge en stor opblomstring omkring 1920 og i de følgende årtier, ikke mindst i de store årgange lige efter 2. verdenskrig.

Antal navngivne i 1900-tallet pr. årti af hhv. Bent og Bente. Tal fra Danskernes Navne.

Ny modebølge?

Ingen modebølge varer ved, heller ikke populariteten af navnene Bent og Bente. Dermed passer de faktisk fint ind i den uskrevne regel at fornavne bliver populære med ca. 100 år mellemrum – og i den sammenhæng altså også bliver mindre populære i den mellemliggende periode. I dag får kun enkelte børn disse navne hvert år, og det er spørgsmålet om ikke Bent og Bente er ved at være klar til en ny popularitetsbølge?

Antal børn navngivet Bent og Bente i perioden 1985-2015. Kilde: Danmarks Statistik.

Et godt bud er at både Bent og Bente sagtens kan stige i brug i de kommende år. For at blive egentlige modenavne igen har de imidlertid det imod sig at der i dag spiller mange lydlige forhold ind i navnemoden.

I dag kan man for så vidt godt lide enstavede drengenavne som Bent, men vokalen skal helst være en 'mørk' bagtungevokal som i Carl, Nohr og Storm. Man kan også godt lide tostavede pigenavne som ender på vokal ligesom Bente, men den udlydende vokal skal helst være et -a, som i Sofia, Freja og Alma, og forbogstavet B- ser ud til helt at blive undgået.

Uanset hvordan navnestatikkerne bliver i de kommende år, er Bent og Bente dog velkendte danske navne som uden tvivl vil gøre sig gældende i lang tid fremover.

Birgit Eggert