Udby – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Udby

01. april 2015

Udby

Navnet Udby findes som gammelt stednavn forskellige steder i Danmark, i Nordvestsjælland, på Møn, på Vestfyn og to eller – om man vil – tre steder i Østjylland. Den sidste usikkerhed dækker over, at de selvstændige nabobyer Udbyover og Udbyneder rimeligvis kun dækker over ét oprindeligt Udby. Hertil kommer et par yngre navne Udbygård og Udbygårde fra 1800- og 1900-tallet, begge i Jylland.

Theodor Gliemanns kort fra 1824 ses hvordan Udby – markeret med rød elipse – udgør den yderste kirkeby og det yderste sogn på Tuse Næs mellem Holbæk Fjord og Lammefjorden (som dengang endnu ikke var drænet).

Sprogligt volder alle disse navne ingen problemer. De er sammensat af biordet ud og navneordet by. Og ud anvendes her i betydningen 'bort fra et nuværende el. hidtidigt opholdssted, og hen til en position udenfor; bort fra det indre el. midten af noget' (se betydning 1 i Den Danske Ordbog).

På et tidligt tidspunkt i disse byers tilværelse må de have været betragtet lidt på samme måde som det, der i vore dage går under den problematiske betegnelse udkant. De fem forskellige byer har i al fald det fælles, at de alle har jord, der grænser mod havet (de jyske mod Kattegat ved Mariager Fjord og Randers Fjord, den vestfynske mod Gamborg Fjord, den sjællandske mod Holbæk Fjord og den mønske mod Fakse Bugt og Stege Bugt).

Fire af disse byer er allerede i middelalderen sognebyer med romanske kirker, hvilket bestyrker, at de i al fald da var velkonsoliderede bebyggelser. Den ene af dem endda så stor, at den var delt i to i sig selv betydelige byer (Udbyneder og Udbyover). Uden kirkelig statusunderstøttelse er Udby i Stege landsogn, men den er på den anden side med sine 22 gårde i 1682 ikke den mindste af Udby'erne. Dens størrelse burde være nogenlunde ensbetydende med en oprindelse før middelalderen, men navnet kendes først i 1544, og forskellige omstændigheder tyder på, at bebyggelsesforholdene rundt om Stege er blevet omorganiseret, muligvis på reformationstiden.

Langt ude og langt væk

Biordene ud og ude kan også indgå i andre stednavne for at angive beliggenhed nærmere vandet. Frederikssund opstod i begyndelsen af 1800-tallet omkring landsbyen Ude Sundby, der hed således til adskillelse fra Oppe Sundby og Sundbylille længere ind i landet, og rundt om i landet finder man naturnavne som Udskov, Udlodderne, Udkær, Udvang og Udeng, og navne med bøjningsformerne ude, uder og yder (ydre) kan også forekomme. Torp-landsbyerne (Nørre og Øster) Uttrup på hver sin side af Limfjorden er også sammensat med biordet ud eller ude, og det gælder antagelig også Urup på Østfyn.

Det er grundmenneskeligt at orientere sig ud fra sig selv, og dermed også at betragte sig selv som centrum. Det er derfor umiddelbart mærkeligt, at landsbyer får navn med biordet ud som første led. Man nødsages til at antage, at det er naboerne, som har fået talt sådanne navne i gang, ligesom det sikkert heller ikke er byboerne selv, der har kaldt deres by 'den med dem uden særke' (nu Særløse) eller ’den uden senge’ (nu Sengeløse).

Afstande måles naturligvis først og fremmest i kilometer, men til hver en tid spiller oplevet afstand også en væsentlig rolle. Hvor mange bakker skal man passere, hvor mange åer skal man forcere? Også nutidens danskere har en klar indre fornemmelse af, om noget er langt væk eller nær ved. Der er bare det mærkelige ved det, at spørger man f.eks. en svensker eller nordmand om afstande, vil de hævde, at i Danmark er der overhovedet ikke noget, som ligger langt væk. Når vi ikke desto mindre rask væk udnævner en betydelig del af landet til at ligge i udkanten, kan det i virkeligheden betragtes som et forsøg på at gøre vort lille land større, end det egentlig er.

Ud betyder altså kun i betinget grad 'langt væk', og hvad specielt Udby'erne angår, har det, der udløste brugen af biordet ud en gang i vikingetid eller tidlig middelalder, fortonet sig. Skulle en og anden undre sig over, hvor Grundtvigs Udby på Sydsjælland er blevet af, er forklaringen enkel: Dette navn er sammensat med mandsnavnet Ubbe ligesom Ubby ved Kalundborg, der tidligere kan forekomme i formen Udby.

Bent Jørgensen