Tissø – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Tissø

01. juli 2013

Tissø

Området omkring Tissø på Vestsjælland er rigt på kulturhistoriske spor fra oldtid og middelalder. Landskabet har i disse perioder været varieret og rigt på ressourcer, vekslende mellem dyrkede agre, skove, overdrev og frodige enge. På søens vestbred har i den sene jernalder og vikingetid ligget et stort og velhavende bygningskompleks med festhaller, markedspladser og værksteder. Der er sandsynligvis en forbindelse mellem søens navn og dette sted.

Tissø

Tissø set fra søbredden (foto: Jacob Nyborg Andreassen)

Navnet Tissø

Forleddet i navnet Tissø kan være *, den gammeldanske form af navnet på den nordiske gud Tyr, som også indgår i ugedagen tirsdags navn. Denne gudebetegnelse er typisk i danske sakrale stednavne såsom Tisvilde, Thisted og Tirslund, men forekommer ikke i svenske stednavne og kun ét sted i Norge. Tyr var formentlig en gammel germansk gud, og hans navn er udviklet fra det urgermanske ord *tiwaz, indoeuropæisk *deiuos. Det er beslægtet med navnet på den græske gud Zeus, den indiske Dyaus og den romerske Jupiter. Ordenes grundlæggende betydning er 'gud, den himmelske', og der har sandsynligvis eksisteret et substantiv der betød 'gud', som var identisk med navnet Tyr: appellativet oldnordisk týr, gammeldansk *.

Oversigt over Tyr-navne i Danmark. Kort gengivet efter magasinet Skalk.

Da efterleddet i Tissø begynder med s, kan det ikke afgøres om forleddet ender på s eller ej. Der er derfor flere muligheder for fortolkning af forleddet. Hvis forleddet ender på s, kan det være genitiv singularis af gudenavnet Tyr eller det hermed identiske substantiv *. Hvis forleddet ikke ender på s, er der en tredje mulighed, nemlig den at forleddet er genitiv pluralis af det nævnte substantiv.

Navnet Tissø kan således tolkes som "Tyrs sø", som "Guds sø" eller som "Gudernes sø", men uanset om navnet indeholder gudenavnet Tyr eller ordet for gud(er), fortæller det at stedet må have haft en særlig religiøs betydning før kristendommen blev indført.

Folkelige søforklaringer

Fra folkesagn findes mange andre forklaringer på hvorfor søen hedder Tissø. I gamle dage fortalte folk hinanden at søen blev skabt af grise eller trolde. Et sagn fortæller at troldkvinden Marie sad på en sten mellem Store og Lille Fuglede og tissede alt det hun kunne. Derfor blev søens navn til Tissø.

I sin Illustreret Danmarkshistorie for Folket gengiver Claus Deleuran et par af sagnene om navnet Tissø på denne vis.

I andre sagn forbindes stednavnets forled med tallet 10. En trold fik nok af ringningen i Sæby Kirke, der ligger ved søens sydøstlige bred, og narrede en mand til at levere et brev til kirken: Manden skulle blot kaste brevet over kirkemuren, men måtte ikke tage det frem og kigge på det undervejs. Manden kunne dog ikke stå for fristelsen og tog alligevel brevet frem på engen vest for kirken. Da begyndte ti søer at skylle ud af ti segl for således at danne søen; kirken forblev lige nøjagtig uskadt ved bredden af søen der fik navnet Tissø.

I et andet sagn forsøgte trolden at kaste ti sten efter samme kirke, men stenene kastedes tilbage og skabte søen. Andre sagn beretter om ti grise (eller en so med 9 smågrise) der rodede så meget i jorden at Tissø opstod. Endelig menes navnet at oprinde fra at søens areal dækker ti mænds lodder.

Hvad var helligt ved Tissø?

Den tidligere omtalte vikingetidsbebyggelse var på sin tid et af Sjællands dominerende stormandssæder. I tilknytning til festhallerne er fundet et lille indhegnet hus der formentlig har fungeret som gudehus, og rundt omkring i landskabet er der fundet spor af forskellige typer offerhandlinger. Både i søen og i det bagvedliggende moseområde Maderne er der fundet våben og skeletdele fra heste og mennesker. Mange fund er fra vikingetiden, men nogle stammer helt tilbage fra perioden før år 0. Stedets religiøse betydning går altså langt tilbage, men spørgsmålet er hvornår navnet blev dannet?

Da overleveringen ikke viser os noget om efterleddets tidligere form, er det formelt muligt at navnet oprindeligt refererede til en ø og ikke en sø. På grund af genitiv-s'et er det umuligt at afgøre om der er tale om Tis-sø eller Tis-ø. Den store bebyggelse på vestbredden af Tissø lå på et højtliggende område der på den tid fremstod som en lille ø eller holm, omgivet af sø og mose. Har vi her at gøre med en bebyggelse der blev anlagt ved en hellig sø; Tyrs sø eller gudernes sø? Eller var der snarere tale om en hellig ø med halkompleks og kulthus?

På dette kort ses en rekonstruktion af landskabet ved vestbredden af Tissø med den høje vandstand der har været i vikingetiden. På kortet ses at de udgravede områder med bebyggelse ligger på en lille ø eller holm. Har dette været den oprindelige navnebærer? (c) Nationalmuseet, udarbejdet af Pia Brejnholt og Josefine Bican.

Laurine Albris og Martin Sejer Danielsen