Tagen - en københavnsk navnespecialitet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Tagen - en københavnsk...

01. oktober 2016

Tagen - en københavnsk navnespecialitet

Månedens navn

Gadenavnet Tagensvej i København vidner om en særlig københavnsk måde at håndtere personnavne på, og vi kender den især fra de lokale stednavne.

Oprindelsen til gadenavnet må anses for at være fuldt klarlagt af Gerhard Grove i 1910. Tagensvej var oprindelig adgangsvej fra Jagtvej til vangemandens hus, som lå vest for Jagtvej på Københavns Kommunes grund. Her boede fra ca. 1699 til sin død i peståret 1710 opsynsmanden Tage Nielsen, og efter ham kaldtes huset allerede på et kort fra ca. 1720 "Tageshus".

Senere i 1700-tallet antræffes former som "Tagens Hauss" (kort 1742), "Tageshuus" (kort 1766), "Tagens Huus" (kort 1784) og "Tagenshuus" (kort 1810) og som man ser i tre af formerne med det særlige -n-indskud, der i al fald fra 1800-tallet har været obligatorisk i Tagensvej og navne dannet hertil som f.eks. Tagensgård, Tagenshus, Tagensbo, Tagensborg, Tagenshøj og Tagenskro om huse, virksomheder og ejendomme nær Tagensvej.

Bodegaen Tagensborg, beliggende i krydset mellem Tagensvej og Jagtvej, er et eksempel på de navne som er dannet til vejens navn. Billede fra Bodegas of Copenhagen.

En påfaldende københavnsk form

Det indskudte -n- er påfaldende. Da det første gang optræder på et kort, der er tysksproget, er det nærliggende at forestille sig, at det har forbindelse med den tyske -en-bøjningsform som i f.eks. Amalienborg og Schackenborg, se flere eksempler ved Saxenhøj, månedens navn i september 2016. Men formen er jo ikke -en men -ens, og det leder tanke hen på navnet på nabolokaliteten Vibenshus, i dag et trafikknudepunkt og indkøbscenter, men i 1600-tallet navnet på et værtshus med navn efter Hans Andersen Vibe, der døde i 1649. Navnet er ældst kendt fra 1669 i formen Wifuenshuus.

De to navne må ses i sammenhæng og har ved nærmere eftersyn selskab af lidt mere navnestof i og omkring København. I det indre København finder man Snarens Kvarter (1689 Snarens qvarter) omkring Snaregade, hvor rådmand Erling Snare i 1501 havde lejet og senere bebyggede en grund, og ikke langt derfra ligger Knippelsbro (1760 Knippels-Broe), hvis navn står i gæld til et ældre navn på et hus ved broen (1695 Knippenshuus), som Hans Knip (virksom 1633-1641) havde købt med pligt til at passe broen og opkræve passageafgifter.

På samme måde kan Ehlers' og Borchs kollegier i 1700- og 1800-tallet kaldes henholdsvis Ehlersens og Borchens kollegium. Fra sidst i 1700-tallet (1775) kendes navnet Brokkens Bod, der var navn på et værtshus ved Toldboden, og som var grundlagt af Jens Sørensen Brock allersidst i 1600-tallet. Fra 1900-tallet er rapporteret forskellige navne i Dragør som Knudens Bro, Ottens Væl og Mørchens Plads, jfr. Danmarks Stednavne, bind 22, s. 126.

Københavnere kan bøjes!

Med disse eksempler i hænde kan der ikke være tvivl om, at det der indgår i de forskellige navneformer, er et personnavn bøjet i bestemt form. "Personnavne har paa dansk almindeligvis ingen artikel" skriver Aage Hansen i 1927 s. 103, men tilføjer, at der dog er en del undtagelser i jargon og dialektalt sprog. De fortætter sig ikke til en regel, men Tage og hans -n- og hans hus står, som det ses, ikke alene.

På dette kort fra Frederik den Femtes Atlas ca. 1720 findes formen "Tageshus", markeret med rød ring. Her har formen med -n- altså (endnu?) ikke sat sig igennem. (Udsnit af kort fra Det Kongelige Bibliotek).

Også uden for stednavne kan man rundt om København i lidt ældre tid finde personnavne i bestemt form. I Sokkelund Herred, der er det herred, som omgiver København, og hvis ældste tingbøger fra 1621 til 1637 er udgivet, omtales i 1631 en kone i Lundtofte som både som Anne Brydes og som Anne Brydens. Hendes mand hed Laurids Bryde. Anders Skotte i Emdruplund ved Lundehussøen omtales i 1627 både som Anders Schotte og som "Schotten i Lunden wed Emendrup", ligesom man – også i 1627 – går til "Schottens i Emindrups lund". Uden at der deri ligger nogen som helst nødvendighed for, at denne sjællandske bonde var gæstearbejder af skotsk oprindelse. "Kochens hauge", der nævnes i Emdrup i en markbog fra 1682, kan have forbindelse med Oluff Koch, der nævnes i Utterslev tidligere i århundredet, men vedrører dog nok snarere en i øvrigt ukendt Emdrup-mand, jfr. Danmarks Stednavne, bind 25, s. 81.

Står Tage og hans -n- ikke alene, skiller han sig dog alligevel ud fra de andre ældre eksempler, for man skal til to af Dragør-eksemplerne fra 1900-tallet for at finde fornavne i bestemt form. Denne type er hos Aage Hansen kun repræsenteret af det, han kalder "kælende om- og tiltale til børn" med eksemplerne Lis'en (Lis), Helgen (Helge) og Lassen (Lasse). Muligheden består givetvis stadig, men synes at have ringe udbredelse i dag og er videnskabeligt ikke beskrevet nærmere.

Bent Jørgensen