Saxenhøj - den romantiserede anstalt

Ved oprettelsen i 1866 fik den således navnet Maribo Amts Tvangsarbeids-, Arbeids- og Daareanstalt, hvilket afspejlede, at stedet for det første blev drevet af det daværende Maribo Amt (Lolland og Falster) og for det andet var rettet på pleje og beskæftigelse af såvel psykisk syge og udviklingshæmmede som andre, såkaldt "normale" personer, der af den ene eller anden grund var blevet idømt tvangsarbejde.

I løbet af 1900-tallet ændredes institutionsnavnet flere gange, efterhånden som mere moderne og politisk korrekte betegnelser vandt indpas i sproget, først omkring 1900 til Maribo Amts Tvangsarbejds- og Sindsygeanstalt, omkring 1915 til Maribo Amts Tvangsarbejds-, Arbejds- og Plejeanstalt, og fra omkring 1950 til Maribo Amts Arbejds- og Plejeanstalt. Selvom Maribo Amt i aktiv nominel forstand forsvandt ved amtsreformen i 1970, hvor amtet indlemmedes i det nye Storstrøms Amt, så fortsatte det med at udgøre forleddet i institutionsnavnet i Sakskøbing indtil 1976.

En mere tidløs saks

Allerede fra begyndelsen var institutionen inddelt i en række mere eller mindre forbundne underenheder, der med tiden udgjorde en stadig større og navnemæssigt broget samling af plejecentre og delinstitutioner, med hver deres administrationstekniske betegnelse. Da man i midten af 1970'erne derfor vurderede, at institutionens overordnede navn efterhånden både var misvisende og utidsvarende, indførte man i 1976 i stedet det nuværende navn Saxenhøj.

Nogen formel begrundelse for valget af netop dette navn foreligger tilsyneladende ikke, men ud over at være betydeligt mere mundret end nogle af sine forgængere, kvalificerer navnet sig også ved at være tidsløst i forhold til eventuelle fremtidige organisationsændringer mht. institutionens funktionsområder og administrative tilhørsforhold, samt ved helt at udelade potentielt fremtidige ildesete betegnelser (som 'tvangsarbejde', 'dåre', 'sindssyge' og 'anstalt').

Dertil rummer navnet Saxenhøj den store fordel, at det er etymologisk umiddelbart meningsfuldt for lokalbefolkningen: Forleddet refererer tydeligt til beliggenheden i byen Sakskøbing, efterleddet til beliggenheden på et markant højdedrag i byens nordlige udkant. Bindeledsformen -en- giver endvidere navnet et gammelt og måske endda romantisk præg.

Et nyere påhit

Saxenhøj er imidlertid ikke noget gammelt navn. Hvad bakken, hvorpå hovedbygningen ligger, oprindeligt har heddet, melder kilderne desværre intet om, men at den skulle have heddet Saxenhøj, kan alligevel siges at være temmelig usandsynligt. Naturnavne på -høj refererer traditionelt til gravhøje eller gravhøjslignende bakker, men her er der ikke tale om en gravhøj eller noget der ligner, men derimod om et større og naturligt dannet højdedrag med et forholdsvist brat fald ned mod Sakskøbing Fjord.

Et oprindeligt naturnavn kunne i stedet ventes at ende på -bjerg eller her måske snarere -banke, idet sidstnævnte kendes på flere tilstødende, mindre højdedrag i nærområdet (f.eks. Klokkerbanke, Rakkerbanke og Gråbanke). Forleddet refererer tydeligvis til bynavnet Sakskøbing, der går tilbage til 1240'erne og inden da omtales en enkelt gang i 1231 som Saxtorp. Præcis hvad forleddet i bynavnet betyder, er usikkert. De hyppigste forslag gennem tiden har især kredset om det tyske folkenavn 'saksere' og mandsnavnet Saxe, mens en nyere tolkning i Danske stednavne foreslår ordet 'saks' i dettes ældre betydning, "sværd, lang kniv", som et oprindeligt vandnavn på den inderste, langstrakte og smalle del af Sakskøbing Fjord. Værktøjsbetegnelsen har siden gammel tid indgået i den lokale selvopfattelse, idet to uldsakse optræder i byvåbnet, der kendes fra 1584, men formentlig er noget ældre (DKS, s. 39 og tavle 17a).

Det romantiske bindeled

For navnet Saxenhøjs vedkommende kan man sige, at den oprindelige betydning af forleddet er mindre relevant, idet det her alene anvendes som fælles reference med bynavnet Sakskøbing (der indtil omkring 1900 stavedes med x). Men hvorfor så Saxenhøj og ikke bare Saxhøj?

Med bindeledsformen -en- imellem Sax- og -høj knytter Saxenhøj sig til en gruppe af bebyggelsesnavne, der primært omhandler individuelle ejendomme. Fra denne gruppe kan på Lolland-Falster også nævnes Alleenborg, Blæsenborg, Frisenfelt, Gyldenbjerg (to gange), Klavenborg, Knuthenborg, Knuthenlund, Konstenborg, Laksenborg, Pyntenborg, Rosenbjerg, Rosenlund og Ruttenstad. Navnegruppen kan underinddeles i to samtidige undergrupper, der begge synes at have haft deres primære aktivitetsperiode i 1600- til 1800-tallet.

Til den første undergruppe hører navnene Frisenfelt, Knuthenborg og Knuthenlund, der alle gælder herregårde opkaldt efter deres adelige ejere, henholdsvis kammerråd I.C. Friis (†1811) og gehejmeråd A.C. Knuth (†1736). Dette skete endvidere efter en i den danske adelstand da yderst udbredt tysk inspireret navnemode, der forbandt forleddet (her slægtsnavnene Friis og Knuth) med efterleddet via den tyske genitivform -en (i stedet for det normale danske -s). Af tilsvarende herregårds- og slotsnavne fra resten af Danmark kan blandt de mere kendte nævnes Amalienborg, Augustenborg, Falkensteen, Frijsenborg, Lerchenborg, Løvenborg og Schackenborg.

Samtidig hermed opstod en anden undergruppe af umiddelbart identisk lydende navne, som imidlertid typisk anvendtes for betydeligt mere beskedne gårde og huse, ofte med et humoristisk præg i forleddet. Sådanne såkaldte "spottenavne" er i Danmark ikke mindst udbredt på Fyn og Lolland, hvor man på sidstnævnte bl.a. finder Blæsenborg ("borgen, hvor det blæser'), Gyldenbjerg ("det gyldne bjerg"), Klavenborg ("borgen, hvor der klages"), Konstenborg ("borgen, der findes kunst") og Ruttenstad ("den store by med den ødsle befolkning").

Blev institutionen spottet?

Hvordan knytter navnet Saxenhøj sig så til denne tvedelte navnegruppe? Institutionen er med sikkerhed ikke opkaldt efter nogen selvbevidst godsejer (eller amtsborgmester, for den sags skyld), så alt peger på, at vi snarere skal henlægge navnet til den humoristiske undergruppe. Men har den dengang amtslige forvaltning da tillagt denne for området så store og betydningsfulde institution et spottenavn? Ikke helt.

Forklaringen synes at være, at institutionens ledelse i 1976 overtog et i lokalsamfundet da udbredt, men aldeles uofficielt kaldenavn, der ifølge ældre Sakskøbing-borgere anvendtes om stedet længe før det officielle navneskifte i 1976. En lokal tradition, gengivet af Palle Brandt i hans bog om institutionen, vil således vide, at det var de indskrevne tvangsarbejdere og landevejens farende svende, der fandt på navnet, som angiveligt skulle gå helt tilbage til tiden omkring 1. verdenskrig. Motivet for navnet har formentlig været den statelige hovedbygnings imposante beliggenhed på bakken, tronende over Sakskøbing by, kombineret med en ironisk reference til de alt andet end herregårdslignende forhold, som patienterne levede under på denne tid.

Når offentlige myndigheder i dag træffer beslutning om nynavngivning af veje, parker, boligkvarterer, institutioner og lignende, er der som regel tale om en "top-down"-proces, hvor en eller flere ledende personer vælger et passende navn, eventuelt efter en forudgående høring hos eksperter og/eller i offentligheden. I Saxenhøjs tilfælde synes navnet derimod at være opstået som en "bottom-up"-proces, endda i begrebets mest udtalte, samfundssociale betydning, altså som et navn, der uden tilskyndelse oppefra er blevet dannet af stedets daglige brugere, og siden har vundet udbredelse blandt institutionens personale og naboer i lokalområdet, for til sidst at blive anerkendt og officielt indført af den ledende myndighed. Man kan da også kun bifalde valget om at gøre navnet Saxenhøj officielt gældende i 1976, fremfor det indtil da ligeså udbredte alternative kaldenavn: Anstalten.

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen