Parmo

Personnavnet Parmo er i Danmark et fornavn, som har næsten 150 bærere ifølge databasen Danskernes Navne. Det er ikke noget nordisk navn, så det kan være vanskeligt at sige noget konkret om dets oprindelse og betydning.

Der kan ikke påvises særlig mange udenlandske bærere i Danmark; ét eller to skandinaviske og vesteuropæiske belæg i det danske materiale kan stamme fra Schleswig-Holstein. Et par enkelte helt nye er fra Asien.

Navnet er i Danmark mest kendt som digteren Carl Plougs første fornavn. Selv anvendte han sit andet fornavn Carl, men som det fremgår af kirkebogen nedenfor, er han døbt Parmo Carl, født d. 29. oktober 1813, hjemmedøbt d. 31. samme måned og fremstillet i kirken d. 8. april 1814. Hans mor hed Parmone eller Parmona Caroline Petersen, og det er fra digterens mødrene familie, navnet stammer.

Kirkebog fra Kolding 1814. Parmo Carl Plougs navn kan anes i understreget form ca. i midten.

Hun var datter af provsten hr. Parmo Carl Petersen, der foruden hende – og flere andre børn – også fik en søn, som i 1796 i Kolding døbtes med samme navn, Parmo Carl Petersen, som det fremgår af kirkebogen herunder. Denne søn, som blev lærer i Hvidbjerg og Hillerslev i Thy, har inspireret mange i sin bekendtskabskreds til at opkalde deres børn efter ham. Herudover forekommer navnet flere gange i familien; pigerne med navnene Parmona Caroline.

Kirkebog fra Kolding 1796. Parmo Carl Petersens navn fremgår tydeligt.

Også hr. Parmo var opkaldt efter sin morfar, som var major Parmo Speitzer, der begravedes i Gøttrup kirke d. 29. juni 1735, 65 år gammel. Han var født i Fredericia i 1670 som søn af garnisonsfeltkirurg Gregers Thomasen Speitzer, der igen var søn af Prins Jørgens barber Thomas N.N.

I Gøttrup kirkes kor findes et epitafium over ham, gengivet af Chr. Heilskov 1923: Paa en Sandstenstavle i Koret:

Her Under
Er begravet
velbr Her Major
PARMO SPEITZER
Som Berømmelig tiente sin
KONGE
vdi 50 Aar
Og Døde
1735 d. 21 Iuny
vdi sit Alders 70 Aar.

De forskellige kilder er lidt uenige om indskriftens aldersangivelse; Danmarks Kirker daterer epitafets alder til omkring 1740, men det har ikke den store betydning.

Et lån fra en klassisk general – eller den udholdende martyr?

Navnet optræder altså første gang i familien Speitzer, der sandsynligvis er af tysk eller østrigsk afstamning, en form af Speiser, der betyder proviantmester, køgemester, så det giver ikke noget sikkert fingerpeg om Parmos afstamning. Der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være navnet på den italienske region Parma med hovedbyen af samme navn. Denne region, der nu ligger i regionen Emilia-Romagna med hovedstaden Bologna, var i flere år et selvstændigt hertugdømme. Der kan heller ikke påvises nogen tilknytning til et spansk stednavn Páramo.

På grund af den militære tilknytning er det muligt at pege på en kortform af navnet Parmenio eller Parmenion, som er navnet på den kendteste af kong Filip af Makedoniens generaler (død 330 før Kr.). Han blev siden også en berømt general hos Filips søn Alexander den Store, og nogle giver ham æren for det berømteste af dennes vundne slag.

Dette navn blev også båret af en helgen Parmenio, eller Parmenas, der var en martyr fra det første århundrede efter Kristus. Navnet kan føres tilbage til det græske verbum par(a)ménein, der betyder "være udholdende", "være stærk (i troen)".

Christian Heilskov angiver Parmo Speitzers navn som Parmon Gregers Spies i et manuskript i Det Kongelige Bibliotek: Hirsch’s Fortegnelse over Officerer. Man kunne tænke sig, at en feltkirurg var blevet inspireret af den tapre generals historie til at døbe sit barn en forkortet form af generalens navn. Men den udholdende martyrs navn kunne være en lige så stærk inspiration.

Susanne Vogt