Hyldebusk
På Læsø møder man gårdnavnet Hyldebusk, og i denne sommertid hvor de karakteristiske hyldeblomster snart vil være at se over hele landet, kan man undre sig over hvordan sådan en plantebetegnelse er blevet til et gårdnavn.,
Almindelig hyld. Billede fra Wikipedia.
Præpositionsnavne
Forklaringen skal findes i at der på Læsø findes en del gårdnavne der er overleveret som præpositionsforbindelser i ældre kilder; det vil sige at navnene består af en præposition som fx på, i eller ved og et substantiv som fx bakken, gyden eller hjørnet. Navnet Hyldebusk kendes tidligst i en kilde fra 1683 hvor det skrives: ved Hyldebuschen. Det repræsenterer altså i sin oprindelige form en betydning i retning af "det sted der ligger ved en hyldebusk".
Der er flere problemstillinger i forbindelse med de læsøske præpositionsnavne: Der findes kun nogle få middelalderlige kilder til Læsøs bebyggelsesnavne; de ældste belæg på præpositionsnavne er fra 1520'erne, men kun et fåtal er omtalt allerede i 1500-tallet. Det er således især i 1600-tallets matrikler og jordebøger man finder præpositionsnavnene.
Det kan være svært at vurdere om en præposition hører med til stednavnet da man oftest finder navnene i formuleringer som "Jens Jensen i Gyden" eller "Hans Pedersen på Hjørnet", og der kan man ikke se om præpositionen hører med til stednavnet. Men lige netop navnet Ved Hyldebusken er overleveret i kilden fra 1683 som en overskrift uden for anden grammatisk sammenhæng, og derfor er det et helt sikkert eksempel på et præpositionsnavn.
Normalisering af navnet
Mig bekendt er ingen af de fulde præpositionsforbindelser bevaret som gårdnavne på Læsø, men nogle af navnene har overlevet i forskellige omdannede former. Navnet Hyldebusk (af Ved Hyldebusken) findes som det fremgår stadig, og en lignende omdannelse er repræsenteret i navnet Hjørnet (af På Hjørnet) – præpositionen er altså sløjfet i begge tilfælde. De oprindelige præpositionsnavne I Gyden og På Bakken har derudover fået tilføjet det tydeliggørende efterled gård (et epexegetisk led) og hedder i dag Gydensgård og Bakkensgård.
Vejnavnet På Remmerne – et af de karakteristiske præpositionsnavne fra Læsø.
Omdannelsen af præpositionsnavnene skete hovedsageligt i 1700-tallets skriftlige kilder, og på Videnskabernes Selskabs Originalkort over Læsø fra 1786 er der kun én eneste præpositionsforbindelse tilbage, nemlig Ved Bakken som i senere kilder kaldes Bakkenshuse idet navnet betegner en samling huse øst for Byrum Kirke. Som vejnavn findes dog stadig På Remmerne på Læsø, og i hele landet er det også blandt vejnavne man finder hovedparten af de nu eksisterende præpositionsnavne.
Hyldebusk og Hyldebuskgård
I dag findes der faktisk to gårde på Læsø med navnet Hyldebusk, men i ældre tid har der kun været én. Det ældste kort med en lokalisering af navnet er Videnskabernes Selskabs Originalkort fra 1786 hvor gården – som nu – er placeret i den østlige ende af Vesterø sogn ved vejen mod Byrum. Men fra slutningen af 1800-tallet er der endnu en gård med samme navn som ligger længere mod vest i samme sogn.
Læsø på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1786, Hyllebusk er markeret med rødt. (Klik på billedet for at se en større version).
De senere år har den ældste af de to gårde optrådt med det epexegetiske efterled gård, hovedsageligt på kort fra Geodatastyrelsen. Denne nye form Hyldebuskgård skal sandsynligvis finde sin forklaring i et ønske om at adskille de to ensbenævnte gårde fra hinanden.
Birgit Eggert