Høstvej
August måned kaldtes tidligere høstmåned, og det er her sommeren kulminerer, så lad os denne måned kigge nærmere på, hvorledes navnetemaet "høst" er behandlet – eller alt efter smag og behag overspillet – af de kommunale vejnavneudvalg.
Mest systematisk er man gået til værks i Andrup øst for Esbjerg. Vejnavnet Majgårds Alle er formentlig inspirationskilden bag en overordentlig systematisk vejnavngivning. Omgivet af 12 veje fra Januarvej til Decembervej finder vi Høstvej, Løvspringsvej, Forårsvej, Sommervej og Vintervej. I Risvang ved Aarhus finder vi mindre bastant Høstvej i en parcelhusudstykning sammen med Solhvervsvej, Midvintervej, Midsommervej og Vårvej, se kortudsnit:
Årstider systematisk angivet i vejnavne i Risvang ved Aarhus. (Screendump fra CVF – Central Vej- og Stifortegnelse).
I en nyere bydel ud til Gudenåen øst for Silkeborg er Høstvej på tilsvarende vis akkompagneret af Sensommervej, Løvfaldsvej, Forårsvej, Midsommervej, Efterårsvej samt Sommervej. Her er der tydeligvis ikke blevet plads til dystre vinterassociationer.
I Øster Sundby ved Aalborg ligger Høstvej tæt på Forårsvej, Efterårsvej, Sommervej samt Dagvej, Morgenvej samt Aftenvej. Formentlig ville et hypotetisk *Natvej eller Vintervej heller ikke her sælge nær så godt, et tema Bent Jørgensen for Vintervejs vedkommende har berørt i en tidligere klumme.
Årstider og tidspunkter på døgnet i Øster Sundby ved Aalborg. (Screendump fra CVF – Central Vej- og Stifortegnelse).
Som afslutning på denne lidt mekaniske systemnavngivning skal nævnes Ballerup, hvor Høstbuen sammen med Vinterbuen, Sommerbuen, Vårbuen og vejnavnet Bueparken ligger ud til den bueformede omfartsvej Vestbuen.
Mindre ambitiøse har man været i Nykøbing Mors, hvor Høstvej er parallelvej til Vårvej i et kvarter domineret af vejnavne med håndværkerbetegnelser: Buntmagervej, Garvervej, Bødkervej, Gørtlervej og Vægtervej.
Høstvej og Forårsvej i Kulhuse, Hornsherred. Man skal gennem høsten for at nå til foråret. (Forfatterens eget foto).
Uden et oplagt sagligt navngivningsmotiv er også Høstvej, Sommervej og Forårsvej ved Skansehage i Rørvig samt Høstvej med sidevejen Forårsvej i Kulhuse på Hornsherred (se foto). Sidstnævnte ligger ellers på kanten af Vikingebyen med fantasiæggende navne som Lindormevej, Sævilsvej og Vifilsvej og umiddelbart ved siden af Strandjægervej, Ellens Vænge samt Søhestevej.
I høstens verden
I de nævnte veje er det "høst" som kalenderbetegnelse, der er i fokus. Selve høsten af afgrøde er derimod i fokus i Ørslev nord for Vordingborg, hvor Høtoften er sidevej til Høstvej. I Charlottenlund nord for København finder man tilsvarende Høstvej med sidevejen Kornvej. Umiddelbart nord herfor findes dog en samtidig villaudstykning med de velkendte navne Forårsvej, Efterårsvej, Vintervej og Sommervej.
Høstvej forekommer også alene og uden en klar sammenhæng til navnene på nabovejene. Det gælder i Hejnsvig nær Billund, i Skivholme vest for Aarhus, i Hæstrup syd for Hjørring, i Kongens Lyngby samt i Vejby på Sjællands Nordkyst – sidstnævnte sted omgivet af Søvej, Campingvej og Lundevænget. Løsrevet er desuden Høstvejen i bestemt form i Vesterø på Læsø.
Sammenhængen mellem høst og sommer er åbenbar – også når emnet som her anskues ud fra det danske vejnavneatlas. Næsten et halvt hundrede danske vejnavne indeholder substantivet sommer eller bebyggelsesnavne, hvori dette ord indgår, fx Sommerlyst fem steder samt Sommerlyvej og Sommerbovej, begge navngivet efter villaer i Ebeltoft. En række navne udgår i denne sammenhæng, da de er navngivet efter personer med efternavnet Sommer, fx Sommers Alle i Grindsted. Temaet "høst" kan naturligvis udbygges med andre ord: korn, neg, aks, avne, hø o.s.v. Særligt de klassiske kornsorter byg, hvede, rug og havre dominerer det danske vejlandskab, men det fører for vidt i denne klumme.
Michael Lerche Nielsen
Brahetrolleborgs navnerigdom
Midt i rundturen i høstlandskabet skal nævnes det sydfynske gårdnavn Høsthaab med tilhørende vejnavn Høsthåbvej. Høsthaab blev sammen med en lang række andre gårde udskiftet fra Brahetrolleborg gods i 1787, og det fremsynede godsejerpar Ludvig og Sybille Reventlow navngav gårdene sammen med digteren Jens Baggesen, så de udtrykte oplysningstidens idealer.
Brahetrolleborg gods - billede fra Wikipedia.
En fynsk lokalhistorisk hjemmeside opregner i alt 89 gårdnavne: Agerspris, Aksglæde, Aldershvile, Arvingstak, Bakkegård, Blidegn, Bolyst, Bondepris, Bondero, Bækkelund, Damsbo, Danebo, Egely, Ejeværd, Engesyn, Fagstedgård, Flidsager, Flidsløn, Fredinge, Fribo, Frisenvænge, Frydenshjem, Fuglesang, Gavnbo, Godthåb, Gjellebredde, Gladbo, Glædemark, Grøndal, Grønhøj, Grønvang, Guldbjerg, Heldbjerg, Heldbo, Hilsted, Holmelund, Hædersdal, Højbo, Højrupgård, Høsthåb, Høstrig, Immerkjær, Kegleholme, Kildedal, Kildevæld, Kløverpris, Kragegård, Ladefylde, Landlyst, Livetsfryd, Ludvigslyst, Lundegård, Lundsfryd, Lundshøj, Lykkebo, Lykkensæde, Lykkevalg, Lystgård, Mageløs, Nøjsomglæde, Oldingro, Planteheld, Plovheld, Prisholm, Rislebæk, Rodal, Skjeldbo, Skønå, Skovlyst, Skrivergård, Skyggelund, Skyttegård, Solhøj, Stenbo, Stenhegn, Stenmark, Stilledal, Søkilde, Sølund, Sølvbjerg, Teglgård, Tryggesæde, Valhalla, Venskabsminde, Vragegård, Yndevæld, Yndigegn, Æresæde, Øjetshvile.
John Kousgård Sørensen opdeler i Danmarks Stednavne (bind 13, s. 84) navnene tematisk. Høsthaab udtrykker sammen med Agerspris, Aksglæde, Gavnbo, Godthaab, Heldbo, Kløverpris, Ladefylde, Planteheld og Plovheld "glæde ved eller håb om frugtbarhed". Andre navne forherliger borgerdyderne, fx Nøjsomglæde og Venskabsminde, det simple og flittige liv, fx Aldershvile og Oldingero, tilfredshed, fx Gladbo og Lykkevalg, patriotisme, fx Danebo, samt "navne, der sigter til smuk beliggenhed", fx Blidegn, Engesyn og Skønå.
Navnene, der behandles af John Kousgård Sørensen, er ikke er helt sammenfaldende med den ovenfor citerede liste. Han medtager således Fredenshjem, Nøjsomhed, Skøndal, Søbo og Sølyst, mens andre af listens navne ikke er med.
Reventlowerne på Brahetrolleborg stod bag andre kreative navngivninger, fx de eksotiske Botabola og Tongatuba inspireret af eksotiske rejsebeskrivelser samt navngivninger efter antikke lokaliteter fx stationsbyen Korinth, men også Theben, Troja m.v. Endelig blev huse og jordlodder i Grønderup navngivet efter lokaliteter i Holsten, fx Altona og Kiel.
Brahetrolleborg-navnene er en selvstændig klumme værd, men det er i denne sammenhæng tankevækkende, hvorledes den ideologisk motiverede systemnavngivning i slutningen af 1800-tallet resulterede i langt mere varierede og kreative navne, end nutidens kommunale embedsmænd har kunnet præstere. Høsthåb og Høsthåbvej genfindes i Rojbøl nord for Øster Lindet mellem Vamdrup og Gram, formentlig som direkte opkaldelse den fynske gård under Brahetrolleborg.