Fandens Øjesten – djævelen skjuler sig i Stenstrup

Den 11. juni er det Fandens Fødselsdag. Som vel nok den eneste har Fanden fødselsdag to gange om året, idet begivenheden finder sted igen allerede den 11. december. Dette har i hvert fald været danskernes betegnelse på de to datoer siden gammel tid, fordi det var på disse dage, at den halvårlige terminsydelse på renter og afdrag af lån skulle falde.

Fanden har på samme måde lagt navn til mange andre ubehageligheder, f.eks. ukrudtsplanten Fandens Mælkebøtte, ligesom han indgår i mange danske stednavne. Et opslag i onlinedatabasen  danmarksstednavne.dk vil således p.t. resultere i 30 lokaliteter ved en søgning på 'Fanden', hvortil kommer 42 stednavne, hvori ordet 'djævel' eller 'djævle' indgår. Som eksempler på sådanne diabolske stednavne kan nævnes Fandens Gab, Fandens Mose og Fandensbakke.

Underverdenens hersker har tilsyneladende især haft sin gang på Bornholm, hvor vi bl.a. finder Fandens Hule, Fandens Madpose og Fandens Prædikestol, samt den nok bedst kendte, Fandens Keglebane, en stor granitsten med skålformede fordybinger som findes nær Nexø – hvis navn har flere paralleller i Østersøområdet, bl.a. som navn på  en næsten tilsvarende sten nær Aakirkeby.

Ude i skoven

Blandt de mere kuriøse eksempler fra denne djævelske navnegruppe er Fandens Øjesten, der har været brugt om et ikke længere eksisterende hus ved Sakskøbing på Lolland. Huset lå i den østligste udkant af Våbensted Sogn, omtrent hvor ejendommene Stenstrupvej 9-11 ligger i dag. Huset – og navnet – optræder første gang i Markbogen af 1682 og befandt sig dengang i en sydlig udløber af Maltrupskoven, der på den tid strakte sig ned til landevejen mellem Sakskøbing og Maribo. Faktisk oplister Markbogen to navnealternativer for huset: Øster Skouff Hus kaldes Fandes Øy Steen, mens den tilliggende jord kaldes Øjesteenmarch.

Hvordan huset har opnået sit lidet flatterende navn, er aldeles uvist. Der er heller ikke bevaret noget navneforklarende folkesagn til stedet, hvilket ellers findes for flere andre stednavne, hvori Fanden optræder. Selve ordet øjesten har flere betydninger. I fysiologisk forstand er det en gammel betegnelse på øjets pupil, mens ordet i overført betydning anvendes om et særlig foretrukkent sted eller en person – og sidstnævnte delbetydning er i dag den mest udbredte (jf. den gamle danske filmsang Du Er Min Øjesten).

Stednavneetymologisk vil navnet således kunne tolkes som "Fandens pupil", "Fandens yndlingssted" eller "Stedet beboet af Fandens yndling". Hvorvidt det at være Fandens foretrukne så skal opfattes negativt eller positivt, er et åbent spørgsmål! Navnet kunne antyde, at huset ansås som liggende et forfærdeligt sted, som Fanden havde særligt øje for, og hvor han lod den ene plage ramme beboerne efter den anden.

Men man kan omvendt også forestille sig, at navnet er opstået i positiv forstand, således at huset eller stedet på påfaldende vis har undgået en række ulykker eller dårligdomme i nærområdet, hvilket kan have foranlediget en spøgefuld forklaring om, at huset eller dets beboer måtte være "Fandens øjesten".

Endelig skal det nævnes, at navnet også har fundet anvendelse som en gammel folkelig betegnelse på flere plantearter, først og fremmest den meget udbredte Kornvalmue (Papaver rhoeas), velsagtens på grund af dennes sorte 'øje' midt i den røde blomst. Så måske har der vokset ekstraordinært mange af de disse 'Fandens Øjesten'-valmuer i den del af skoven, hvor huset lå?

Fanden kryber i skjul

Uanset hvad navnets oprindelige baggrund har været, så ændrede det snart form – måske for at slippe af med den djævelske kontekst. På det ældste detaljerede kort over området fra 1771 kaldes huset Fandensøye, men herefter går det op gennem 1800-tallet under den mere ejendomsmægler-venlige benævnelse Stensøje (1800 Steens Øye; 1801 Stensøye; 1808 Steensøye, Steenøye; 1844 Steensøie; 1862 Steensøye, Steenøye).

Havde vi nu som navneforskere kun stået med disse 1800-talsformer, så var navnet ikke blevet markant nemmere at tolke af den grund, men måske ville vi have foreslået, at navnet kunne referere til en anden form for sten: De omkringliggende jorder i området, der har været en gammel fjordarm af stenalderhavet, indeholder umanerlig mange sten, især flint, og de lavtliggende agermarker øst for Stensøje kaldes endnu for Stenmosen. Endelsen øje ville vi måske endda have tolket – fejlagtigt – som et reduceret høje, altså et oprindeligt navn *Stenshøje. Men her viser 1600- og 1700-talsformerne altså en helt anden og mere djævelsk oprindelse.

I løbet af 1800-tallet blev nærområdet omkring Fandens Øjesten/Stensøje ryddet for skov, og flere gårde og huse – samlet benævnt Stenstrup Huse – blev anlagt langs Stenstrupvej, der førte fra landevejen og købstaden Sakskøbing nordvestpå til herregården Nielstrup. I dette navn på vejen og den samlede tilknyttede nybebyggelse indgår tredje, og foreløbig sidste, onomastiske akt af historien om Fandens Øjesten. Navnet Stenstrup synes at tage udgangspunkt i naboejendommen anlagt umiddelbart nord for det oprindelige skovhus. Gården omtales første gang i år 1800 og har siden da været benævnt Stenstrupgård (1800 Steenstrup Gaarden), ved folketællingen i 1801 dog en enkelt gang som Stensgaard.

Gemt i torpen

Stenstrup er et ganske udbredt bebyggelsesnavn i Danmark, både i selvstændig form (10 lokaliteter) og som forled i Stenstrupgård (8). I stednavneforskningen regner vi typisk sådanne torp-navne (dvs. navne på den gammeldanske endelse thorp) for forholdsvis gamle, typisk som et landsbynavn fra perioden 900-1300 eller som et herregårdsnavn fra 1300-1700. Som forklaring på navnet ville vi typisk foreslå "udflytterbebyggelsen/gården anlagt af (en mand ved navn) Steen" eller "udflytterbebyggelsen/gården, hvor der er mange sten". Men i nærværende tilfælde findes der intet belæg for, at der har eksisteret en ældre bebyggelse i området af dette navn.

Mange sent belagte gårdnavne på torp viser sig ved nærmere eftersyn at være opkaldt efter beboere, der har båret sådan et torp-navn som efternavn, men selvom Stenstrup (og variantformen Steenstrup) endnu er yderst udbredt som dansk mellem- og efternavn (i alt 932 personer i perioden 1967-2005), synes det heller ikke at være forklaringen her, idet gårdens første beboer ved folketællingen af 1801 hed Kristian Henriksen. Den mest oplagte forklaring synes derfor at være, at Stenstrupgård er opkaldt efter områdets oprindeligt enlige bebyggelse, Fandens Øjesten/Stensøje, som i sin moderne aflægger har fået den mere almindeligt udbredte og knapt så diabolsk klingende navneform.

Så selvom det gamle skovhus, Fandens Øjesten, blev revet ned en gang i perioden 1862-83, kan man sige, at Fanden stadig lever videre i bedste velgående, nu blot skjult i et tilsyneladende uskyldigt torp-navn.

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen