Football Club København - og alle de andre danske FC-klubber – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Football Club Københav...

01. februar 2017

Football Club København - og alle de andre danske FC-klubber

Månedens navn

Ikke mindre end 149 danske fodboldklubber har valgt at bruge den engelske forkortelse FC (eller F.C.) i deres – som regel dansksprogede – navn. Medbetydningen af dette navnevalg har dog varieret gennem tiden.

Siden klubbens fødsel har F.C. Københavns spillere, også inspireret af engelsk tradition, været kendt som "løverne". Her afspejlet i klubbens maskot Leo. Billede fra Wikipedia.

Den 16. februar 2017 spiller F.C. København sin første af to sekstendedelsfinaler i fodboldens Europa League.

Mens Poul Nyrup Rasmussen engang i starten af sin tid som statsminister (1993-2001) med undren måtte spørge en dreng, der havde foreslået ham at give statsstøtte til FCK, "Hvad er FCK?", så er der næppe mange danskere, der i dag med samme oprigtighed vil kunne stille samme spørgsmål.

FCK er, som det vil være de fleste bekendt, den populære kortform af klubnavnet F.C. København, der i sig selv er en forkortelse for det fulde klubnavn Football Club København.

Det kan til den tidligere statsministers undskyldning anføres, at da han blev stillet forslaget om statsstøtte, havde klubben kun eksisteret under dette navn i nogle få år. Navnet og klubben fik således sin officielle dåb den 1. juli 1992, da klubben blev oprettet som en såkaldt eliteoverbygning for de to gamle københavnerklubber KB (Kjøbenhavns Boldklub) og B1903 (Boldklubben af 1903). Konstruktionen betyder, at KB og B1903 eksisterer endnu, men at overbygningsholdet fungerer som begge klubbers førstehold med licens til at spille i divisionerne.

En navnebrug, der smitter

Brugen af det foranstillede subjektiv-forkortelse F.C. kan måske forekomme påfaldende for en dansk fodboldklub, ikke mindst her hvor det efterstillede bynavn er valgt i sin danske form København og ikke den engelske exonymform Copenhagen. Et blik gennem listen af danske fodboldklubber vil imidlertid hurtigt vise, at F.C. eller FC er et umådeligt populært element i danske fodboldklubnavne.

Alene i DBU's tre øverste rækker (Superligaen, 1. Division og 2. Division) optræder i sæsonen 2016-17 tolv FC-klubber, og i alt kan man hos DBU i denne sæson finde 140 klubber, der gør brug af forkortelsen FC, samt yderligere ni klubber, der foretrækker de fuldt udskrevne former Football Club eller Fodbold Club. Også blandt klubberne med den forkortede form er der i øvrigt bemærkelsesværdigt mange, der i den officielle (men sjældent anvendte) navneform har den dansk-engelske blanding Fodbold Club. Det kan desuden bemærkes, at mens de fleste klubnavne skriver forkortelsen FC uden brug af punktummer, så har man hos F.C. København valgt den engelske staveform med punktummer.

Gammelt som idé – men nyt som dille

Denne udbredte brug af FC og F.C. i danske foldboldklubnavne er imidlertid ikke noget gammelt fænomen. Uden at have gennemgået samtlige 149 danske FC-klubbers navnehistorie kan man givet vis fastslå det som ganske repræsentativt, at otte af de tolv højstrangerende FC-klubber først har antaget deres FC-navn efter år 2000. Faktisk kan man argumentere for, at F.C. Københavns dominans i dansk fodbold siden 2001 har haft en afsmittende effekt i navnevalget for mange andre danske klubber siden da, både nydannede klubber og ved navneændringer for eksisterende klubber.

F.C. København er dog ingenlunde den første FC-klub i Danmark. Alene i de højere rækker overgås københavnerklubben i navnemæssig anciennitet af Thisted FC (1989) og FC Fredericia (1991), mens man i de lavere danske rækker kan finde forkortelsen brugt så tidligt som i 1986 (Ølstykke FC), 1970 (Assens FC) og 1969 (Solrød FC). Aldersrekorden må i Danmark dog tilkendes den nu hedengange københavnerklub Ryvang F.C., der angiveligt antog dette navn allerede i 1935 eller kort derefter.

Angiveligt tog Ryvang F.C. allerede i 1935 forkortelsen F.C. som en del af deres navn. Ifølge DBU blev klubben stiftet som BK Stefan i 1922 og fandtes indtil 1998, hvor de sammen med Østerbro Boldklub dannede den nye klub Østerbro IF. Her ses logoet for klubben på en ældre spillertrøje (som kuriøst nok solgtes af en polsk samler).

Ligesom fodboldsporten selv har klubnavneformen sin oprindelse i England, hvor en række af de hæderkronede gamle klubber fra tidlig tid har haft Football Club eller forkortelsen F.C. til at indgå i deres navn, f.eks. Arsenal F.C. (1886) og Liverpool F.C. (1892). Under engelsk indflydelse vandt navneformen hurtigt indpas i andre europæiske foldboldnationer, som f.eks. i FC Porto (1893), FC Barcelona (1899), Juventus F.C. (1899) og FC Bayern München (1900).

Medbetydningerne har skiftet

Navneelementet i sig selv betyder intet andet end "foldboldklub", men det er interessant at følge, hvordan FC-elementet især i Danmark alligevel er blevet brugt i forskellige betydningsmæssige sammenhænge op gennem tiden. Da F.C. København fik sit navn ved dannelsen af en eliteoverbygning for de to ældre klubber i 1992, var det just denne nykonstruktion med ambitiøse håb for fremtiden, som FC-formen blev brugt til at signalere. Præcis samme omstændigheder gjaldt for FC Fredericia, der i 1991 blev dannet som en eliteoverbygning for klubberne Fredericia KFUM og Fredericia fF, og for FC Midtjylland, der dannedes i 1999 som en eliteoverbygning for Herming Fremad og Ikast FS. Det samme gælder f.eks. for Roskilde FC (2004) og FC Sydvest 05 (2005).

Som variationer over dette tema er flere nyere FC-klubber opstået enten som eliteoverbygning til en enkelt eksisterende klub (som FC Svendborg, dannet i 2008 som overbygning til Svendborg fB) eller ved fuldstændige sammenlægninger af to eller flere klubber (som Randers FC, dannet i 2003 ved sammenlægning af seks klubber, heriblandt Randers Freja). Dermed har navnelementet FC i dansk klubsammenhæng fået medbetydningerne "fusionsklub" og "eliteprojekt".

Inspirationen fra F.C. København til at danne "eliteprojekter" gennem fusioner har ikke kun afspejlet sig i valget af forkortelsen F.C. eller FC, men også helt ned i stilvalget for klubbens logo. Her illustreret tydeligt ved en sammenligning med logoet for Randers FC fra 2003.

Pudsigt nok synes disse konnotative medbetydninger af FC i danske fodboldklubnavne først at være opstået omkring 1990. Indtil da kendetegnedes danske FC-klubber netop ved det stik modsatte af fusion, nemlig udskilning. Således berettes såvel Solrød FC, Assens FC og Ølstykke FC at være opstået ved formelle udskilninger af fodboldafdelingen fra eksisterende gamle idrætsklubber, henholdsvis Solrød Idrætsforening i 1969, Assens Gymnastik & Idrætsklub i 1970 og Ølstykke Idrætsforening i 1986. Baggrunden var i alle tre tilfælde et behov for at styrke satsningen på fodbold, uden at dette skete på bekostning af de gamle klubbers øvrige engagementer, og navneelementet FC synes således her primært at skulle præcisere denne fokus på foldbolden.

Hvad der lå bag alderspræsidenten blandt danske F.C.-klubnavne, Ryvang F.C., der kom til verden ved et navneskifte fra BK Stefan i 1935, er ikke undertegende bekendt. Formentlig har man i klubben blot ladet sig inspirere af de mange udenlandske topklubber med dette navneelement, som det har syntes morsomt at tillægge en beskeden lille serieklub på Østerbro. Og når det kommer til det absolutte flertal af de i dag eksisterende 149 danske FC-klubber, hvoraf langt de fleste spiller i de lavere rækker og hverken bygger på ambitiøse klubsammenlægninger eller eliteoverbygninger, så er det formentlig ikke mindst dette humoristiske twist med et internationalt klingende FC, der har været udslagsgivende for navnevalget; en vis grad af humor må i hvert tilfælde tilskrives klubnavne som FC Knödel og Hard Boiled Eggs FC.

Johnny G.G. Jakobsen