Axel Axgils Plads – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Axel Axgils Plads

01. marts 2013

Axel Axgils Plads

23. februar 2013 blev en ny plads i hjertet af København navngivet Axel Axgils Plads. Pladsen ligger mellem Lavendelstræde og Farvergade og afgrænses mod syd af Vester Voldgade. Hidtil har adressen været Rådhuspladsen, og frem til 2012 var stedet domineret af en grim parkeringsplads, der nu sammen med resten af Vester Voldgade har fået en tiltrængt renovering. Allerede før afsløringen af gadeskiltene er det blevet foreslået, at pladsen fremover også vil blive omtalt under det uformelle navn Homosquare CPH. Hvordan det hænger sammen, forklares nedenfor.

Den nye plads er navngivet efter Axel Axgil, der blev født 3. april 1915 med det borgerlige navn Axel Lunddahl Madsen. Axel blev verdensberømt, da han 1. oktober 1989 blev 'registreret partner' med sin livsledsager gennem 39 år Eigil Eskildsen (1922-1995) som det første officielt anerkendte homoseksuelle par i verden. På flere af billederne af det 'nyregistrerede' par foran Københavns Rådhus kan man faktisk ane den del af Rådhuspladsen, som nu har fået navnet Axel Axgils Plads:

Axel til venstre og Eigil til højre 1. oktober 1989. På billedet har parret netop passeret den senere Axel Axgils Plads på deres venstre hånd.

Axel Axgil omtales på hjemmesider og bogudgivelser som "homoforkæmper" og "bøsseikon", og det er i det lys navngivningen af pladsen skal ses. I 1948 var Axel Axgil medstifter af Kredsen af 1948, og det var her han mødte Eigil. Foreningens navn rummer en henvisning til FN's menneskeretskonvention fra samme år. Kredsen af 1948 skiftede i 1949 navn til Forbundet af 1948, og i perioden 1985-2009 hed foreningen Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I 2002 optog foreningen også biseksuelle og fra 2008 tillige transseksuelle, hvorfor foreningen i dag hedder LGBT Danmark - Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner. Akronymet LGBT følger den siden 1990'erne internationalt udbredte forkortelse Lesbian, Gay, Bisexual, and Transgender [Community].

Axel Axgil fortsatte sin kamp for homoseksuelles rettigheder helt frem til sin død i 2011. Han var i 2007 medinitiativtager til foreningen Regnbuen, hvis formål er at sikre en fælles gravplads for homo- og biseksuelle på Assistens Kirkegård i København. Foreningsnavnet Regnbuen sigter i denne sammenhæng til LGBT-bevægelsens Rainbow Flag, der blev skabt i San Francisco i 1978.

I efterkrigstiden holdt myndighederne nidkært øje med overtrædelser af sexuallovgivningen, og i marts 1955 blev Axel og Eigil, der i 1950 havde åbnet et model- og udgiverbureau, som bl.a. udgav det homoseksuelle tidsskrift Vennen, idømt hhv. 12 og 18 måneders fængsel efter forudgående 11 måneders fængsling i isolation. Bag det, der siden blev kendt som "den store pornografiskandale", lå tidens opfattelse af, at "homoerotiske blade" kunne lokke unge mænd ud i homoseksualitet. Synet på homoseksualitet som en mental, smittefarlig sygdom førte få år senere til en skærpet lov mod mandlig prostitution, den såkaldt "grimme" lov fra 1961. Dermed var lavpunktet heldigvis også nået i statens behandling af homoseksuelle.

Københavns gamle volde

Placeringen af Axel Axgils Plads mellem Vester Voldgade og Vartov må siges at være symbolsk og velvalgt. Axgils liv på barrikaderne for homoseksuelles rettigheder bliver nu mindet præcis på det sted, hvor Københavns ældste fæstningsvold beskyttede byen mod sydvest. Den middelalderlige befæstning slog, som kortet fra 1728 antyder, et sving indad og løb tværs gennem Axel Axgils Plads og videre under nabobebyggelsen Vartov. Århundreders opfyldninger af lavvandede områder, og forlængelsen af voldanlægget i 1640'erne, har for længst slettet alle spor efter den ældre byvold, bortset fra ruinen af et fæstningstårn fra 1500-tallet midt på Jarmers Plads. I Vartovs gård man har udgravet resterne af et fæstningstårn, der dannede grænsen ud mod det oprindelige strandområde.

København omkranset af volde i 1728. Placeringen af Axel Axgils Plads er markeret med rød pil. (Originalillustration fra Wikimedia Commons).

Frem til 1850'erne lukkede voldene af for byens sydvestside langs Vester Voldgade, som dengang kaldtes Filosofgangen. Man skal øst for havnen til Christianshavns Vold for at se, hvorledes fæstningsanlægget fra 1600-tallet tog sig ud. På Sjællandssiden er de eneste bevarede rester sporene af de yderste, fremskudte volde samt voldgrave, som genfindes som søer i forlystelseshaven Tivoli, samt i Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg. Den sidste rest af selve volden på Sjællandssiden blev bortgravet i Øster Voldgade ud for Stokhusgade i 1913, altså for præcis 100 år siden.

Øster Voldgade med det i 1915 nedrevne Stokhus. Til venstre ses den sidste del af Københavns vold, der blev fjernet så sent som 1913. (Illustration fra indenforvoldene.dk).

Navnet Axgil

Fordi homoseksuelle i efterkrigstidens Danmark hverken kunne blive gift eller tage hinandens efternavn, måtte parret finde på noget andet, da de fandt sammen. Axel og Eigil dannede derfor et nyt, fælles efternavn i 1950 ved en kombination af deres fornavne. Denne måde at kreere nye navne nikker navneforskerne genkendende til: både som kreative navne til børn, som nydannede efternavne (som her), samt som navne på villaer, sommerhuse, firmanavne mv. Navnene er ofte svært gennemskuelige og svært forståelige, med mindre man kender den præcise historie bag navnet.

Det fælles efternavn Axgil var en bevidst manifestation, der – ligesom medieomtalen af deres registrerede partnerskab i 1989 – skabte fokus på forskelsbehandlingen af heteroseksuelle og homoseksuelle. For endnu i 1989 kunne 'registrerede partnere' ikke tage hinandens efternavn. Den mulighed blev først åbnet, da den nyeste danske navnelov trådte i kraft i 2006. Og først i 2012 – året efter Axels død – blev der gennemført en lovgivning om "kønsneutralt ægteskab" i Danmark.

Men hvorfor Axel og ikke Eigil?

Politisk motiveret gadenavngivning er velkendt fra snart sagt alle større byer. I København blev Skjoldsgade fx omdøbt til Olof Palmes Gade i 1987, ét år efter mordet på den svenske statsminister, ligesom en del af Østerbrogade i 1962 blev navngivet Dag Hammerskjölds Allé et år efter nedstyrtningen af højkommissærens fly i Afrika. I Københavns nordvestkvarter finder man Gandhi's Plæne, navngivet 1985 efter Mahatma Gandhi (1869-1948). Andre helteskikkelser som fx Martin Luther King (1929-1968) og Moder Teresa (1910-1997) har endnu ikke fået steder opkaldt efter sig, men måske kommer det en dag.

Eigil Axgil var tidligt aktiv i Forbundet af 1948, ligesom man i Axel og Eigils udgivervirksomhed og deres fælles pensionat Axelhus ved Ringsted i 1970'erne blev et fristed for homoseksuelle. Den fælles kamp for homoseksuelles rettigheder burde betinge, at pladsen blev navngivet efter dem begge med det også sprogligt mere simple *Axgils Plads.

Grunden til, at det gik anderledes, er, at Axel Axgil i sin posthumt udgivne biografi "Kampen for Kærligheden" fra 2012 afslørede, at Eigil havde meldt sig og kæmpet for det tyske Waffen-SS under Anden Verdenskrig. Den efterfølgende presseomtale hæftede sig ved, at Axgil, der havde kæmpet mod fortielsen af homoseksualitet, selv valgte at tie om en alvorlig sag. Det førte straks til kritik af, at LGBT fra 2012 har omdøbt deres syv årlige hæderspriser til AXGIL prisuddelingen, og den sag synes ikke afgjort.

Om Vejnavnenævnet i København oprindelig havde tænkt sig at navngive pladen *Axgils Plads efter begge ægtefæller, får vi måske aldrig at vide, men historien viser tydeligt, at det kan være risikabelt at navngive steder efter nyligt afdøde personer, selvom de måtte forekomme at være nok så hæderværdige.

Michael Lerche Nielsen

Appendix 1, 19. marts 2013

Siden offentliggørelsen af Vejnavnenævnets beslutning om navngivningen af Axel Axgils Plads er der gået lokalpolitik i sagen. I City Avisen 6. marts kan man læse, at det kommunale bydelsråd, Indre Bys Lokaludvalg, har protesteret over beslutningen. Ifølge Lokaludvalget er der fare for forveksling med Axeltorv, ligesom det ville have været bedre at navngive pladsen Vartovpladsen eller Pladsen ved Vartov.

Ifølge artiklen har borgere på lokaludvalgets hjemmeside skrevet, at Axel Axgil er for lidt kendt i offentligheden, samt at pladsens navn bliver svært at udtale, ligesom én foreslår at forkorte navnet til Axgils Plads. Navnet på den påståede forvekslingsmulighed Axeltorv har ifølge Storbyens Stednavne dels sammenhæng med et middelalderligt ord for en markedsplads i byerne, en "akseltorv", dels er Axel en moderne udvikling af middelalderens Absalon, efter traditionen Københavns grundlægger.

Vejnavneudvalgets sekretær, Kirsten Wegeland, har, siden klummen om Axel Axgils Plads blev skrevet, bekræftet, at man først havde ønsket at navngive pladsen Axgils Plads efter begge ægtefæller, men at Eigils fortid som østfrontfrivillig førte til, at pladsen kun kunne navngives efter Axel Axgil. Nok så interessant er de alternative navneforslag, der er nævnt på hjemmesiden: Philosophgangen (efter Filosofgangen som blev omtalt i den oprindelige klumme), Nyrups Plads (efter arkitekten bag Københavns Rådhus bygget 1892-1905, Martin Nyrup 1849-1921), Lurblæserens Torv (efter statuen Lurblæserne fra 1911-1914).

I et læserbrev i City Avisen 13. marts fastholder Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal beslutningen i Vejnavnenævnet, hvor hun som borgmester er formand. Ayfer Baykal fremhæver Axel Axgils betydning for "seksuelle minoriteters rettigheder, frisind og mangfoldighed", samtidig med at hun nævner, at ceremonien på Rådhuset i 1989 skrev verdenshistorie og dermed udgør et rimeligt navngivningsmotiv.

Appendix 2, 4. juni 2013

Mandag 27/5 2013 besluttede Københavns Kommunes Vejnavneudvalg endegyldigt at skrinlægge ideen med at opkalde en del af Rådhuspladsen efter Axel Axgil. Det skete, efter at Axgils navn var blevet sat i forbindelse med en støtteforening for pædofile.

Beslutningen blev efterfølgende refereret i adskillige medier, fx P4 København samt Politikens webudgave.

Forløbet om den fejlslagne navngivning af Axel Axgils Plads bekræfter, at man skal være påpasselig med at opkalde veje og pladser efter nyligt afdøde personer. Den oprindelige ide om at kalde pladsen Axgils Plads efter begge ægtefæller måtte som tidligere nævnt opgives sent i forløbet, da det kom frem, at Eigil Axgil havde kæmpet på tysk side under krigen, og nu er Axel Axgils navn også blevet kompromitteret.

I forbindelse med vejnavneudvalgets behandling udtalte formanden, teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, at hun nu vil "arbejde for, at vi finder et andet navn med tilknytning til LGBT-miljøet, som vi kan opkalde pladsen efter". Udtalelsen er interessant, da den giver et sjældent klart indblik i motiverne for tildeling af navne i Københavns byrum anno 2013.

Spørgsmålet er nu, hvorledes borgmesteren vil holde sit løfte. En mulighed er at navngive med datoen for Axgilparrets ægteskab 1. oktober 1989 eller 17. marts, der er LGBT-bevægelsens internationale kampdag. Desværre er datoer dårligt egnede som vejnavne. Forkortelser som LGBT er ligeledes usædvanlige i vejnavne, så opgaven bliver ikke let.

Appendix 3, 7. februar 2014: Regnbuepladsen

I februar 2014 har Københavns Borgerrepræsentation endelig besluttet sig for at kalde hjørnet af Rådhuspladsen, som man oprindeligt havde besluttet skulle hedde Axel Axgils Plads, for Regnbuepladsen. Navngivningen sigter til LGBT-bevægelsens Rainbow Flag fra 1978, som blev omtalt i den oprindelige klumme, og som også har lagt navn til den begravelsesforening, som Axel Axgil i 2007 var medstifter af.

Regnbuen optræder i andre sammenhænge i gadebilledet: Vejnavnet Regnbuen findes i Ebeltoft som fortsættelse af det mytologiske navn Atlasvej. I Økolandsbyen Dyssekilde ved Torup mellem Frederiksværk og Hundested optræder Regnbuen mellem Solen, Månen og Stjernerne. I Hillerød ligger Regnbuen sammen med en serie cirkelformede vejudstykninger Solbuen og Søbuen og Åbuen forbundet med Månepletvej(!). Et boligkvarter med runde veje i Holbæk har foruden Regnbuen navnene Solhøj, Vejrhøj og Skyhøj(!) samt Halvmånen, Stjernedalen og Solbakken. I Hirtshals finder man den regnbueformede Regnbuegade ved siden af Ringbakken og Ringvejen. Ellers er regnbuen ofte navngivningsmotiv for institutioner så som vuggestuer, fritidsklubber, døgninstitutioner o.l.