Allan og Bodil - om stormnavne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Personnavne > Det, vi går og hedder > Allan og Bodil - om st...

06. december 2013

Allan og Bodil - om stormnavne

Bodil smager for mig mest som navnet på en rar tante eller en sød skolelærer, og så minder det mig om Lille-Pers blå elefant og om en pris, der hvert år uddeles i filmbranchen. Men man kan ikke sige, at det er et navn, der gør meget væsen af sig i disse år, hvor der kun kommer ganske få nye bærere af navnet til verden. I går havde vi imidlertid pludselig alle sammen navnet på læberne, da hele landet var sat på den anden ende af netop en Bodil. Medierne rapporterede ivrigt om, hvornår Bodil kom, hvordan Bodil påvirkede trafikken, og hvilke skader Bodil havde forvoldt. Navnet Bodil må være blevet brugt mange flere gange end ordet storm, og personificeringen af stormen medførte også, at den i medierne blev refereret til som hun.

Vi er ellers ikke vant til, at danske vejrfænomener på den måde bliver navngivet. Men det er kun lidt over en måned siden, at der sidst var storm over Danmark, og det var, da den havde blæst færdigt, at klima- og energiminister Martin Lidegaard besluttede, at danske storme fremover skal have navne. Det bad han DMI om at stå for i fremtiden, og med hjælp fra Ekstra Bladets læsere kom oktober-stormen således til at hedde Allan. Dermed er der i navnet indbygget den ekstra funktion, at man kan huske, at stormen Allan ruskede i de danske træer samme efterår, som en tidligere fodboldspiller satte danske sind i kog i forbindelse med sin deltagelse i Vild med dans.

Hovedårsagen til, at storme nu skal navngives, er nu ellers, at navne er mere konkrete og nemmere at forholde sig til end blot ”stormen”, fortæller DMI’s pressechef, Niels Hansen, ifølge dmi.dk. Og så skabte det tilsyneladende også forvirring, at stormen fra oktober (Allan) blev kaldt St. Jude i England, Christian i Tyskland og Simone i Sverige, uden at den havde fået et navn i Danmark. At den samme storm har så mange forskellige navne, gør nu nok ikke forvirringen mindre, men ifølge Niels Hansen er landenes praksisser forskellige, og i Tyskland har man for eksempel en liste med navne på fremtidige storme, som man er bundet af.

Navnet på gårsdagens storm blev valgt ved hjælp af en afstemning blandt DMI’s medarbejdere, som havde i alt fem navne at stemme på. I ligestillingens navn skulle det denne gang være et pigenavn, og det skulle være et dansk navn, som var så almindeligt, at ingen skulle føle sig ”udpeget”, siger DMI’s pressechef. For eksempel duede Beate med lidt under 400 navnebærere ikke, mens Bodil, som bæres af over 13.000 personer, var tilstrækkeligt almindeligt.

Selvom vi ikke er vant til, at storme bliver navngivet i Danmark, er fænomenet ikke ukendt for os. Tænk for eksempel på orkanen Katrina, som hærgede i august 2005 og især var hård ved byen New Orleans. I Atlanterhavet gives storme, der har nået en hastighed på 63 kilometer i timen, navne, og hvis en storm senere udvikler sig til en orkan, beholder den sit navn. Ifølge geology.com navngives de atlantiske storme for at gøre det nemmere for meteorologer, forskere, redningspersoner og andre at kommunikere om en specifik storm. Navnene på de atlantiske storme er fastlagt på forhånd, og ligesom vi har set det med Allan, der blev efterfulgt af Bodil, er det også skiftevis drenge- og pigenavne, der bruges til stormene i Atlanterhavet.

Nu må vente tålmodigt på at høre, hvad den næste storm, der lægger vejen forbi Danmark, kommer til at hedde. Sikkert er det i hvert fald, at det bliver et drengenavn, men hvor oplagt det for tiden meget populære navn Storm end synes at være, er det ikke sikkert, at det med 1.155 navnebærere i Danmark er helt almindeligt nok. Desuden må man efter en Allan og en Bodil nok forvente, at den næste storm får et navn, der begynder med C.