Næsten ens navne? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Personnavne > Det, vi går og hedder > Næsten ens navne?

02. november 2012

Næsten ens navne?

Vi kan nok alle sammen blive enige om, at navnene Ella og Emma minder om hinanden. Men hvad så med Ella og Ulla? Kun et eneste bogstav adskiller dem, så de minder vel også om hinanden. Eller hvad?

Ella og Emma er begge navne, som bliver brugt meget i disse år. Emma har været utroligt populært de sidste 20 år, mens Ella er kravlet hurtigt op ad listen i løbet af de sidste 10 år, så begge navne er vi vant til at støde på hos piger, der er født inden for de sidste par årtier (og også hos kvinder, der nærmer sig de 100 år, for sidste gang Ella og Emma var blandt danskernes yndlingsnavne, var i de første par årtier af 1900-tallet).

Ulla vil de fleste til gengæld nok mene, tilhører en anden kategori. Det forbinder vi ikke med småpiger og teenagere og heller ikke oldemødre, men snarere med kvinder, der aldersmæssigt befinder sig midt imellem. Ulla var nemlig et stort navne-hit i 1940’erne og 1950’erne. Mærkeligt, at navne, der rent bogstavmæssigt er så ens som Ella og Ulla, alligevel overhovedet ikke er det i vores bevidsthed.

Tænk også på navnene Ida og Oda. Igen: kun et enkelt bogstav adskiller dem. Men de er alligevel helt forskellige. Ida var nummer to på listen over de mest brugte navne til nyfødte sidste år og har været meget populært de sidste tre årtier. Unge Oda’er er der til gengæld ikke mange af – endnu. Oda blev brugt en del i 1910’erne og 1920’erne, og navnet er nu svagt stigende på popularitetslisten (sidste år kom seks nye navnebærere til verden).

Ligesom med Ella og Ulla er timingen for Oda og Ida altså vidt forskellig, og fordi deres popularitetskurver ikke følges ad, opfattes de som værende helt forskellige - det ene lidt gammelt og støvet og så småt måske klar til en renæssance, det andet meget populært i de seneste årtier og et navn, som mindst én pige i hver skoleklasse er udstyret med.

For de navne, jeg har nævnt her, er det enten det første bogstav eller de to midterste, der adskiller dem. Navne som Camille/Camilla, Sofie/Sofia og Julie/Julia er til gengæld forskellige, når de når til det sidste bogstav – og det sidste bogstav er der også mode i. Både Sofie og Julie var på toppen af deres popularitet omkring årtusindeskiftet efter at have været meget populære i et par årtier. A-versionerne – Sofia og Julia – er imidlertid begge to kravlet hurtigt op ad listen de allerseneste år og har begge nået deres (indtil videre) højdepunkt sidste år. For Camilla og Camille er det omvendt. I dette tilfælde er det a-versionen, der først var voldsomt populært (i 1980’erne og 1990’erne), mens Camille er kommet til senere som en mere sjælden udgave af a-versionen.

Og nu føler drengene sig måske lidt overset. Men jeg har haft meget svært ved at komme i tanke om nogen drengenavne, der kan sidestilles med pigenavnene ovenfor. Det nærmeste, jeg er kommet, er navne som Malte og Valde. Men det er jo snyd, fordi det både er forbogstavet og det næstsidste bogstav, der er forskellige – og den mest populære version af Malthe er endda med h. Til gengæld følger også disse to (rimeligt enslydende) navne helt forskellige popularitetskurver, da Malthe har været et populært navn siden 1980’erne, mens Valde først rigtigt er begyndt at røre på sig de sidste par år.