17. januar 2013

Da Liam pludselig strøg til tops

Den halvårlige navne-top 50 fra Danmarks Statistik er kommet i dag, og især én ting falder i øjnene: Drengenavnet Liam er suset helt op på en sjetteplads over de mest brugte navne til nyfødte drenge i det første halve år af 2012. I 2011 lå Liam helt nede på en 47. plads, og året inden var navnet slet ikke i nærheden af top 50.

Det har fået mig til at tænke på et blogindlæg, som jeg faldt over på en amerikansk hjemmeside om navne for noget tid siden. Laura Wattenberg, som er kvinden bag indlægget, skriver om, hvordan det i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var almindeligt, at amerikanske børn blev opkaldt efter fremtrædende offentlige personer som politikere og militærfolk. Det er det ikke længere, siger hun, og henviser til, at kun ganske få amerikanske forældre har givet deres børn navne som Clinton og Barack de seneste år. Wattenberg går et skridt videre og siger, at ikke nok med, at opkaldelse efter politikere er umoderne for tiden – opkaldelse efter berømtheder i det hele taget er efter hendes opfattelse umoderne.

Er det mon lige så umoderne i Danmark at give sit barn samme navn som en kendis, som Wattenberg mener, at det er i USA? Nej, det ser ikke ud til at være tilfældet, når man kigger nærmere på dagens højdespringer, Liam. Navnet har aldrig tidligere været almindeligt i Danmark, og dets popularitet er eksploderet i en periode, hvor rapperen L.O.C. (Liam O’Connor) fylder meget i medielandskabet. Så en del af æren for navnets højdespring må nok gives ham.

Nogle forældre har dog sikkert andre inspirationskilder, når de vælger at kalde deres nyfødte Liam. Liam er den irske form af William, og nogle forældre knytter det sikkert netop til William, som er et endnu mere populært navn end Liam i disse år. Det kan måske opfattes som en kortform af William – ligesom for eksempel både Alexander og kortformen Sander og ligesådan både Theodor og kortformen Theo er populære navne for tiden.

At berømtheders navne imidlertid ikke altid danner mode, var der noget, der tydede på, da navnet Amalie på dette tidspunkt sidste år viste sig at være raslet ned ad listen. Der blev dengang gættet på, at en kendt Amalie kunne være en af grundene til faldet på popularitetslisten. Men også dette eksempel viser, at der i hvert fald sagtens kan være en sammenhæng mellem berømtheders navne og navnenes popularitet og status.

Laura Wattenberg, som har skrevet det føromtalte blogindlæg, mener dog heller ikke, at opkaldelse efter personer, der er kendt fra medierne, er helt på retur. Hun ser nemlig en tendens til, at amerikanerne i højere grad opkalder børn efter ofre for kriminalitet, som omtales i medierne – for eksempel en pige, der blev myrdet i USA sidste år – og at det gøres for at ære ofret. En lignende tendens i Danmark har jeg dog meget svært ved at se for mig. En vigtig begrundelse, når forældre fortæller om, hvordan de vælger deres barns navn, er nemlig, at navnet på en eller anden måde skal være forbundet med noget positivt. Og dette krav lever Liam tydeligvis i mange danske forældres øjne op til.