En Lucas i 40'erne og en Holger i 30'erne? Lidt om filmnavne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Personnavne > Det, vi går og hedder > En Lucas i 40'erne og ...

14. juni 2012

En Lucas i 40'erne og en Holger i 30'erne? Lidt om filmnavne

Der må være mange valg at træffe, når man skal lave en film. Ét af de valg (måske umiddelbart ikke et af de allervigtigste, men alligevel) er, hvad personerne i filmen skal hedde. Og navngivningen af de fiktive personer kan være mere eller mindre vellykket.

Det var den meget omtalte Thomas Vinterberg-film Jagten, der fik mig til at tænke på det her. Jeg har læst flere (begejstrede) anmeldelser af filmen, som lyder som et realistisk bud på, hvad en pædofili-mistanke kan føre med sig, og som (åbenbart) byder på fantastiske skuespilpræstationer. Og når filmen delvist foregår i en børnehave, virker det også umiddelbart oplagt, at hovedpersonerne har navne som Lucas, Theo og Agnes – navne, som står skrevet med sprittusch på rigtig mange madkasser og gummistøvler i dagens Danmark. Men det er bare ikke 4-årige børn, der har disse navne i filmen. I stedet er det voksne i skikkelse af skuespillerne Mads Mikkelsen (født i 1965), Thomas Bo Larsen (født i 1963) og Anne Louise Hassing (født i 1967). Og det undrer mig, at de nogle-og-fyrre-årige skuespillere er blevet udstyret med navne, som stort set ikke findes i deres generation, når det i øvrigt virker, som om intentionen har været at skabe en realistisk historie.

Det er måske et spørgsmål om, at filmskaberne (bevidst eller ubevidst) vælger nogle navne, som de fleste (yngre) mennesker godt kan lide for tiden, for på den måde at skabe en vis sympati for personerne, der bærer navnene i filmene. Jeg kom også til at tænke på filmen Allegro fra 2005, hvor nogle af hovedpersonerne – spillet af Helena Christensen (født i 1968) og Ellen Hillingsø (født i 1967) – hedder Andrea og Clara. Igen navne, som er meget populære i dag – men som jo stort set ingen blev døbt i 1960’erne.

Hvis navne, som topper popularitetslisterne i dag, bruges til at øge sympatien for personerne, bruges navne, som er upopulære for tiden, måske som et led i at gøre personer usympatiske eller komiske? Ja, for eksempel har hovedpersonerne i Anders Thomas Jensens film fra 2005 Adams æbler navne som Ivan, Gunnar, Holger og Arne. Og det er skuespillerne Mads Mikkelsen, Nicholas Bro, Nikolaj Lie Kaas og Thomas Villum Jensen (alle født i slutningen 1960’erne eller starten af 1970’erne), der lægger kroppe til, selv om det typisk er langt ældre mænd, der bærer den type navne. Her er de – med nutidens øjne – gammeldags navne med til at øge komikken.

Det samme sker i Lone Scherfigs Italiensk for begyndere fra 2000, hvor Peter Gantzlers (født i 1958) og Lars Kaalunds (født i 1964) figurer har de lidt støvede navne Jørgen og Finn (eller Hal-Finn), mens Anders W. Berthelsen (født i 1969) spiller Andreas, som må betegnes som en af de mindst komiske personer i filmen – og nok derfor er blevet udstyret med et mere moderne navn.

Man kan sige, at hvis navnene passer nogenlunde til den alder og baggrund, de fiktive personer har, tænker man som publikum ikke så meget over det. Men det kan man gøre, hvis navnene stikker ud og på en eller anden måde virker pudsige i sammenhængen. Begge dele kan selvfølgelig være et helt bevidst valg fra filmskabernes side. Folkene bag tv-serien og filmen Klovn har fundet en måde at komme uden om denne faldgrube på: Karaktererne i Klovn minder en del om skuespillerne, der spiller dem – og derfor passer det fint, at de også har fået skuespillernes rigtige navne.