Når årstider inspirerer til navne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Personnavne > Det, vi går og hedder > Når årstider inspirere...

27. september 2014

Når årstider inspirerer til navne

Samtidig med, at den tilsyneladende endeløse sommer pludselig alligevel blev erstattet af efterårsregn og kulde, stødte jeg forleden dag på det engelske Autumn, som udover at være årstidsbetegnelse fungerer som fornavn. Det fik mig til at tænke over, hvor meget vi egentlig bruger den slags navne i Danmark – altså ord, som betegner et tidspunkt på året, og som også bruges som fornavne.

Ikke ret meget, var min første tanke. Jeg kender ingen, der hedder Efterår! Det er ikke engang et godkendt fornavn i Danmark (selvom Autumn faktisk er), og det samme gælder Forår. Men hvad så med de årstidsbetegnelser, der ikke ender på –år og dermed måske er mindre fastlåst i rollen som ord, der betegner årstider? Ja, fornavnet Vinter blev givet til en nyfødt dreng både i 2011, 2012 og 2013 (efter ikke tidligere at have været brugt som fornavn). Og Sommer blev første gang brugt som pigenavn i 2005 og er siden da blevet ganske populært med 50 nye bærere af navnet (læs i øvrigt om Sommer som efternavn her). 

Det ser altså ud til, at årstidsnavne netop er ved at blive et populært fænomen i disse år. Sandsynligvis fordi der dermed i barnets navn indlagres information om, hvem barnet er – eller mere præcist, hvornår på året barnet er født. På det tidspunkt, hvor et barn navngives, ved forældrene endnu ikke ret meget om barnets karaktertræk, så det kan være svært at navngive ud fra dem, men fødselstidpunktet er i hvert fald en oplysning om barnet, som man kender, og som livet igennem vil være en fast del af barnets (og senere den voksnes) identitet.

Det med, at forældre inspireres af, hvornår på året barnet bliver født, er imidlertid ikke noget helt nyt. For eksempel er Jul og Juul godkendte drengenavne. Sidstnævnte navn fik min morfars bror, som nok ikke overraskede folk, når han fortalte, at hans fødselsdag var den 24. december. Hverken Jul eller Juul bruges dog i dag, bortset fra en enkelt Juul født sidste år. Heller ikke højtider som påske og pinse giver direkte inspiration, når barnet skal have et navn.

Til gengæld er månedsnavne en klassiker, når vi taler om navneinspiration. Og det er ikke en ny idé at lade sig inspirere af månedernes navne. Dog er det udvalgte månedsnavne, der også bruges som personavne, mens andre måneder helt ignoreres. Januar’er, Februar’er og Marts’er er der ingen af – de er ikke engang godkendte navne – mens April er et pigenavn, der stiger i popularitet i disse år. Maj har været et populært navn siden 1980’erne, og Juni er et pigenavn, der har været let stigende i popularitet inden for de sidste par år. Juli er også et godkendt pigenavn, men minder så meget om navne som Julie og Julia, at de fleste forældre nok vælger et af de navne, hvis de ønsker en association til juli måned. Af alle månedsnavne er August det absolut mest brugte for tiden. Sidste år var det det 25. mest populære drengenavn. September er et godkendt navn, som en enkelt pige fik for et par år siden, mens Oktober, November og December ikke er navne, der er blevet sagt ved de danske døbefonde endnu.

Ligesom med årstidsnavnene er der altså en tendens til, at det er de månedsnavne, der er mindst fastlåst som netop månedsnavne, som er mest i brug som personnavne. Månedsnavnene, der ender på –ar og –ber, er for fast forbundet med deres funktion som betegnelser for måneder til at blive opfattet som potentielle personnavne, mens de øvrige måneder lettere kan have den dobbeltrolle. Og jo mere månedsnavnene også bruges som personnavne, jo mindre kan man regne med, at en person, der bærer navnet, er født i den måned, som navnet ellers signalerer. For eksempel fødes der masser af August’er hele året rundt. I øvrigt er det udelukkende årets varmere måneder, der bruges som navneinspiration, mens den kolde halvdel af året helt undgås i denne sammenhæng.