Navnet på vikingeborgen

Arkæologer fra Danmarks Borgcenter og Aarhus Universitet har fundet rester efter en vikingeborg af Trelleborg-typen vest for Køge. Da ringborgen ligger på marker ejet af Vallø Stift, har de kaldt den Vallø Borgring.

På Kulturstyrelsens reliefkort, baseret på laserscanninger, ses konturerne af ringborgen tydeligt – ganske tæt ved hvor Motorvej E47 krydser Køge Å.

Prof. Søren Sindbæk, AU, og udgravningsleder Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter viser udgravningerne frem. Billede fra danmarksborgcenter.dk.

Selve navnet Borgring går dog et stykke tid tilbage. Vi kender til navnet fra 1682, hvor man i forarbejderne til Chr. V's matrikel nævner Borre Ring som ligger på herregården Lellinges marker.

Ordet borg eller borre betød i de ældste tider blot 'højdedrag, forhøjning i landskabet', men har siden fået hovedbetydningen 'befæstet bygning', da befæstningerne typisk blev anlagt på højdedrag. Når man støder på ordet i gamle stednavne, hentyder det således ikke altid til en befæstning, men kan ofte blot indikere et højdedrag.

I tilfældet Borgring skal man endda være opmærksom på at stednavnet efter alt at dømme har flyttet sig med tiden. På kort fra slutningen af 1800-tallet ses Borgring eller Boring således som navn på en lille skov ca. 300 meter vest for ringborgen.

Navnemiljøet omkring ringborgen

I sin ph.d.-afhandling Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser fra 2010 undersøgte Lisbeth Eilersgaard Christensen området omkring ringborgen for stednavne som kunne indikere at der i førkristen tid har været et stormandsmiljø eller en såkaldt centralplads.

De særligt interessante navne i denne sammenhæng er f.eks. navnene Store Salby og Lille Salby. Navneelementet sal kan i nogle tilfælde indikere at der har ligget en førkristen helligdom eller et kulthus, eller det kan indikere at der har ligget en form for stormandsgård.

Blandt flere andre interessante navne i området kan man fremhæve Godebjerg ca. 200 meter nord for Lille Salby. Der er muligvis tale om et såkaldt sakralt stednavn, da forleddet i navnet kan tolkes som navneordet gud, hvorved navnet kan være en parallel til eksempelvis Gudbjerg i Gudme herred på Fyn, en af de rigeste centralpladser fra jernalderen som vi kender i Danmark.

Samlet set indicerer områdets stednavne tilstedeværelsen af en bebyggelse med mulig tilknytning til jernalderens samfundsmæssige elite, med borganlæg samt eventuelt en plads med relation til førkristen religion. Udgravningerne har nu vist at der er bygget en vikingeborg af den type som vi kender fra 900-tallet. Stednavnematerialet indikerer dog at borgen er anlagt i et område med flere centrale samfundsfunktioner, hvilket også understøttes af righoldige arkæologiske fund i nærområdet.

På et kort fra 1805 over Lellingegårds marker ses hvordan åen tidligere gik lige forbi borgbanken - som er angivet med en elipseform til højre i billedet, lidt sydvest for en lille sø.