Et får i ulveklæder – Københavns Universitet

navn.ku.dk > Nyt om navne > Et får i ulveklæder

20. april 2018

Et får i ulveklæder

Ulven i stednavnet

Efter at ulve har slået sig ned nær Ulfborg – og senest er blevet udsat for krybskytteri – har nogle måske studset over om også navnet på den vestjyske landsby kan forbindes med ulve. Det kan det egentlig næppe – men så måske alligevel.

Canis lupus, den grå ulv. Billede fra Wikipedia

Mandag den 16. april blev en mand anholdt for at skyde en ulv nær Ulfborg. I dag er ulven en fredet dyreart i næsten hele Europa, og krybskytteri kan udløse fængselsstraf. Fjendskab mod ulve har dog en lang historie i Danmark, ikke mindst i Vestjylland.

Måske kan stednavnet Ulfborg fortælle sin lille del af historien. For er det ikke oplagt at tro at det kan have noget med ulve at gøre? Og hvor er den "borg" som navnet synes at vidne om?

Efterleddet -borg kan i danske stednavne godt henvise til hvad vi i dag opfatter som en "borg" eller befæstning, og det kan også være anvendt ironisk, f.eks. i et navn på en bebyggelse der tager sig sølle ud. Men navneelementet kan også, særligt i gamle vestjyske landsbynavne, have haft den mindre dramatiske betydning 'bakke' eller 'forhøjning', hvilket også er den oprindelige betydning af ordet hvis vi går (meget) langt tilbage i tiden. Og hvad angår Ulfborg, er det sandsynligvis denne betydning som vi skal fæstne os ved.

Det kan måske undre folk der har været i Ulfborg – som ligger på overordentligt fladt terræn – at den skulle være opkaldt efter en bakke, men det er ikke usædvanligt at danske bebyggelsesnavne kan henvise til ganske små højdedrag i områder hvor der ellers er meget fladt, ofte endda med navneelementet bjerg som f.eks. i gårdnavnet Bukbjerg lidt øst for Ulfborg Kirkeby.

Og i forbindelse med efterleddet i Ulfborg skal man sandsynligvis kigge til netop Ulfborg Kirkeby som ligger et par kilometer nord for det nuværende Ulfborg. Navneforskerne Kristian Hald og Gordon Albøge, som har beskæftiget sig med navnet, har forklaret det med at kirken i Ulfborg (Kirkeby) ligger ved en bakkes jævne afslutning, og senest er også Bent Jørgensen i 2008 kommet frem til at denne tolkning af efterleddet må være den mest sandsynlige.

Uld i mund?

Oprindelsen til første led i Ulfborg har været mere omdiskuteret. Dog er der ikke meget der tyder på at det har noget med ulve at gøre.

Skal vi finde stednavne hvis oprindelse vidner om ulve, skal vi generelt være opmærksomme på navne der i deres nutidige former begynder med Ulv- eller Ul-. Men man skal være forsigtig, for ulven kan ikke altid findes i disse stednavne: I nogle tilfælde finder vi med større sandsynlighed ordet uld i betydningen uld fra får eller urten kæruld, jævnfør Peder Gammeltofts artikel om Ulvetider i 1600-tallets Vestjylland hvor han berører Ul(v)-navnene.

Europæisk grå ulv, Canis lupus lupus, i Prag Zoo. Udsnit af billede fra Wikipedia.

Hertil kommer at Ulv eller Ulf fra gammel tid har været brugt som mandsnavn i Norden, og nogle lokaliteter med Ul(v)- kan således også være opkaldt efter ham der ejede stedet. Denne tolkning vil man særligt foretrække hvis man i de gamle navneformer finder et ejefalds-s (genitiv), altså Ul(v)s-. I nogle tilfælde har man også ment at finde navnet på den førkristne gud Ull.

Hvad angår stednavnet Ulfborg, starter de middelalderlige kilders navneformer gerne med *Ul- (typisk stavet Vl- eller Wl-), og selvom man også i dette stednavn har diskuteret muligheden for at finde gudenavnet Ull, vurderer Bent Jørgensen at der snarest er tale om navneordet uld.

Jørgensen tolker derfor navnets oprindelse som "bakken med ulden", måske fordi man her har samlet fårene for at klippe dem. Hertil må vi så føje muligheden for den mindre fårede tolkning at ordet uld sigter til urten kæruld eller en tilsvarende uldagtig bevoksning.

Først i matriklen fra 1664 optræder navnet på skrift i formen Ulfborg. Og omdannelsen fra Ul- til Ulf- skyldes sandsynligvis at man har antaget at stednavnet hænger sammen med ulve. Denne slags omdannelser af stednavne har man – med en lidt upræcis betegnelse – kaldt for 'folkeetymologiske omdannelser', og et andet eksempel kan ses i det himmerlandske stednavn Koversbæk der i nyere tid er omtydet til Kovadsbæk.

Med krigen kommer ulven

Men hvorfor skulle man pludselig i slutningen af 1600-tallet omtyde stednavnet? Det kan vi ikke vide, men det springer i øjnene at det netop er på dette tidspunkt at en omtydning synes at at have fundet sted.

Et maleri fra 1620 af den flamske maler Sebastiaen Vrancx viser soldater der plyndrer en gård under Trediveårskrigen. På det tidspunkt ventede der Europas befolkning endnu 28 års krig med utrolige lidelser – og i Jylland kom krig og besættelse igen med Karl Gustav-krigene, kun ti år efter Trediveårskrigens afslutning. Billede fra Wikipedia.

Fjendskab mod ulve har en lang historie i Danmark, og i 1357 skal Valdemar Atterdag (ifølge Arild Huitfeldt) have udstedt et påbud om ulvejagt i Jylland. Men i forbindelse med de ødelæggende krige i 1600-tallet synes fjendskabet at være blevet skærpet. Historikeren Niels Pedersen Slange (hvis navn næsten er sin egen historie værd) fortalte i sin beretning om Christian IV at 

Jylland var dette Aar [1630] ilde plaget af Ulfve, som efter deres naturlige Sædvane hafde følget med Krigen fra Tydskland. Thi siden Kong Friederich den Førstes Tiid [1523-1533] var det rart [i.e. sjældent], at jyderne saae dennem der udi Landet. (Citeret efter Ed. Erslev 1871, s. 10).

Slange er ikke den eneste som gennem tiden har fortalt at ulve dukker op i forbindelse med krigens elendigheder, og elendigheder var der nok af i Jylland på den tid. Efter Trediveårskrigen (1618-48) også i forbindelse med Karl Gustav-krigene (1657-60) hvor Jylland endnu en gang blev besat og udplyndret.

Plagernes – og klagernes – epicenter?

Der er vistnok ikke overleveret historier fra den tid om at ulvene skulle have angrebet mennesker, men ganske som i dag klagede befolkningen over angreb på husdyr, og i markbøgerne fra 1681-83 klagede beboerne i landsbyen Kvong (ca. 60 km syd for Ulfborg) f.eks. over at de "Lider Skade paa deris Quæg och Bæster af Ulfue".

Klagerne over ulve var bestemt ikke de eneste klager som kom med i Markbogen. I Ulfborg Herred var der, ligesom andre steder i Vestjylland, mange klager over flyvesand – og i Madum Sogn lod beboerne kongen vide at de led stor skade af stank fra havet!

I selve Ulfborg Sogn var der ligeledes spredte klager over sandflugten, men det springer i øjnene at beboerne hele 17 gange, i stort set  hver eneste bebyggelse i sognet, gennem Markbogen lod kongen vide at de "Lider Skade af Ulfue" – eller ligefrem "stor Skade".

Om det afspejler at ulvene forårsagede særligt stor skade i Ulfborg Sogn, ved vi ikke, men det vidner i hvert fald om at befolkningen følte særligt stor trang til at beklage sig over dem. Og det er en tanke værd at en landsby som oprindeligt må være opkaldt efter uld og får – ulves foretrukne 'bytte' blandt husdyr også i dag – synes at have fået sit navn omtydet til at henvise til ulve omkring den tid.

Martin Sejer Danielsen & Bo Nissen Knudsen