Vink – et flygtigt sted – Københavns Universitet

navn.ku.dk > Månedens navn > Vink – et flygtigt sted

01. januar 2018

Vink – et flygtigt sted

Månedens navn

Nogle navne har en uformel og flygtig karakter. I anledning af årsskiftet, hvor vi vinker farvel til det gamle år og fejrer nytåret, kigger vi på stednavnet Vink der ikke findes – og så lidt alligevel.

Under en bustur med bus 316 i Hornsherred annoncerede en venlig, båndet damestemme stoppestedet Vink Seksgårde. Leder man i databasen Danmarks Stednavne efter navne på Vink, får man ingen resultater. Man kan derimod om Seksgårde i Dråby Sogn læse at de seks gårde blev bygget i 1748, og at de oprindeligt hed Slagelsegårde efter den nærliggende Slagelsebæk.

Navnet på bækken kan man studere nærmere i Danmarks Stednavne, og i Danske sø- og ånavnes bind 6, hvor det fremgår at betydningen er "bækken ved sænkningen" eller "bækken ved vejen". Vink synes helt umotiveret, og det figurerer heller ikke på kort over området nord for Jægerspris Slot.

Vink med vognstang fra Google Maps

Selvom Danmarks Stednavne skuffede med hensyn til at forklare Vink, viser en søgning på Google Maps (i dette tilfælde i november 2017) at Vink indgår i en hel del navne på kortet: Dels Vink Krabbesholm sydligere i Hornsherred. Og endnu længere sydpå ligger Vink Vintre Mølle samt Vink Ordrup nydeligt på hver side af motorvejen mellem Roskilde og Holbæk. Derudover kan man finde Vink Bulvadhus ved Kirke Såby og lidt flere spredte vink: Vink Damhuse/Folehaven samt Vink-Grubbeholm i Hårlev, Vink-Maglebyvej/Strøby Bygade i Strøby, Vink Vråby og Vink Stigbohuse Himlingøje. Vink er ikke altid foranstillet, hvilket fx ses i Højerup Vink – Tommestrup.

Vink Vintre Mølle samt Vink Ordrup ligger nydeligt på hver side af motorvejen mellem Roskilde og Holbæk. Screenshot fra Google Maps (november 2017).

Fælles for alle disse Vink-navne er at de kun findes i den østlige del af landet. Men inden man forledes til at tro at kun sjællændere vinker – og især dem i Hornsherred og på Stevns – kan man notere sig at Google Maps også oplyser, at der er tale om busstationer eller ligefrem busterminaler. Og forklaringen på de mange vink skal da også findes her. Ser man i Movias køreplaner for Sjælland (søgning 7/10 2017), er der hele 659 gange "Vink – ", 25 gange "Vink-", 372 gange "_Vink" og 327 gange "_Vink_". Dette kan sammenholdes med at der i alt er ca. 11.000 stoppestedsnavne i trafikselskabet Movias område, dvs. København, Sjælland, Møn, Lolland og Falster.

"Vink" viser sig at dække over såkaldte "vinkeområder" med det der i fagterminologien kaldes et "løst stoppested". Inden københavnere forledes til at tro at sjællændere har en skrue løs og let til umotiveret vinken, samt at busstoppesteder på landet flyver omkring, er der grund til at nærstudere fagterminologien: Godt gemt på trafikselskabet Movias hjemmeside finder man i en PDF af folderen Bussen holder fra 2013:

"Stoppestedsstanderen giver kunden den basale information om, at herfra kører der bus. Bortset fra de strækninger i landdistrikter, hvor kunderne kan stige på og af bussen mellem etablerede stoppesteder (Vinkestop), udgør standeren i sig selv minimumsniveauet for information."

Andre Vink

I køreplanerne for buslinje 462 og 540 kan man faktisk finde ordet "Vinkestop" i køreplanen. Ved linje 847 er med stiplet linje angivet et "Vinkeområde". Vink i Vink – Seksgårde er kort og godt busselskabets jargon for et vinkeområde langs landevejen. For nærmere at forstå arten og omfanget af al denne vinken (og for at undgå at blive antaget for at være en overrislet person på vej hjem fra en julefrokost eller nytårsfest) blev det vigtige emne forelagt Movias kundetjeneste som uddybede vinkeproblematikken i en mail (25. oktober):

"En vinkestrækning er en busbetjent strækning uden for bymæssig bebyggelse. Hvis de trafikale forhold uden for byerne tillader det, og der er mere end 600 meter mellem stoppestederne, kan kunden stige af og på bussen, selv om der ikke er et stoppested. Medmindre andet fremgår direkte af linjens køreplan. (Se eks. køreplanen for linje 540).

Ønsker man at komme med bussen på en vinkestrækning, skal der gøres tydeligt tegn til chaufføren i god tid. Når det er mørkt, bør der bruges lommelygte eller refleks for at fange chaufførens opmærksomhed. For at stige af bussen på en vinkestrækning, skal man ligeledes i god tid bede chaufføren om at stoppe. Der stoppes kun på steder, hvor det er lovligt at standse ifølge færdselsloven. Det er chaufføren, der afgør, om det er lovligt og forsvarligt at standse bussen. I byerne standser busserne kun ved de ordinære stoppesteder, som er anført i køreplanerne."

Den konsekvente brug af stort begyndelsesbogstav indikerer at trafikselskabet opfatter Vink som en del af stednavnet, og man kan som sagt møde disse hundredevis af Vink i busserne på landet, i skiltning samt på Google Maps. Det er ikke kun i det storkøbenhavnske trafikselskabs område at man af denne årsag kan støde på vinkende menneskeskarer langs øde landeveje.

Også i det store udland benyttes denne fremgangsmåde, og på engelsk kaldes det "to hail a bus". Under verbet hail (betydning 2) samt substantivet hailer i the Oxford English Dictionary, vol. 5, London 1933, side 23, anføres et citat fra 1891:

"let him hail a bus for a penny ride in Fleet Street ... the chances are that the hailer will get nothing but a grin"
(lad ham vinke efter bus til en One-Penny-tur i Fleet Street... så det er muligt, at den vinkende kun opnår at blive til grin).

Tiden vil vise om vink, vinkestop og vinkeområde finder vej ind de danske ordbøger – men nu er mange Vink i al fald blevet forklaret her.

Godt nytår!

Michael Lerche Nielsen