Ventegodt

Navnet Ventegodt er kendt som både gårdnavn, husnavn, villanavn og som slægtsnavn. Som gårdnavn er navnet vel bedst kendt som navn på det landsted, som engang lå på det ydre Nørrebro i Udenbys Klædebo Kvarter. Ud over det københavnske landsted findes imidlertid flere gårde og huse kaldet Ventegodt på Sjælland samt to gårde i Jylland. Navnet giver i dag ikke umiddelbart sproglig mening. Venter man på noget godt i Ventegodt, måske?

Landstedet Ventegodt i København

I 1700-tallet og senere lå landstedet Ventegodt ud til Lygteåen. Adressen var i 1800-tallet Lygtevejen 31 og siden Nørrebrogade 223. Navnets dannelsestidspunkt kan ikke dokumenteres sikkert, men på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1766 er gård og navn med. Navnet er skrevet Ventegodt. Et lidt yngre matrikelkort fra området dateret 1797 fremviser tydeligt landstedets beliggenhed i nærheden af Hyltebro, den bro, der førte over Lygteåen ud mod Utterslevs marker. Navnets form på dette kort er Wentegodt.

Maleren Olsen-Ventegodt

I dag associerer navnet Ventegodt formentlig først og fremmest til slægtsnavnet. Navnet blev nemlig båret af en kendt dansk kunstmaler, (Ole) Peter Olsen-Ventegodt, der blev født for 150 år siden. Slægtsnavnet blev videreført af hans efterkommere af hvilke oldebarnet, lægen Søren Ventegodt, har fået mest opmærksomhed fra offentligheden.

Forbindelsen mellem landstedets navn og kunstmalerens navn er direkte. Peter Olsen-Ventegodt blev nemlig født 31. maj 1863 på Ventegodt, hvor hans familie på daværende tidspunkt boede. Hans far, mælkehandleren Jens Olsen, døde dog allerede i 1869, og den lille Peter flyttede fra Ventegodt.

Kunstmaleren Peter Olsen må gennem livet have følt en vis tilknytning til sit barndomshjem på Nørrebro. I hvert fald tog han som 30-årig landstedets navn som slægtsnavn i bindestregskombination med sit patronym: Peter Olsen fik bevilliget retten til at bære slægtsnavnet Olsen-Ventegodt den 13. november 1893. På det tidspunkt skulle der en kongelig bevilling til at få tilladelse til en sådan navneændring, men det blev snart lettere, da Danmarks første navneforandringslov blev endeligt vedtaget i 1904.

Ventegodt i Ullerød og andre steder – og gårdnavnet som personnavn

Ved landsbyen Ullerød, som nu er en del af Hillerød by, lå et hus kaldet Ventegodts hus. tæt ved hvor Ullerød Brugs i dag ligger. Huset i Ullerød er nævnt første gang i markbogen fra 1682 som henholdsvis Wente got og Wente gotz Huus. Videnskabernes Selskabs Kort har i 1766 formen Ventegodtshuus, og i senere kilder finder vi marknavnene Ventegodts Venge og Vent Godts Lykke samt formerne Ventegot, Ventegothuset og Ventegodts Huus. Et senere matrikelkort opmålt 1813 har imidlertid formen Ventegaarden. Der skete altså en reducering af stednavnet i begyndelsen af 1800-tallet.

Kirkebøgerne og folketællingerne går desværre ikke lige så langt tilbage i tid som markbogen, hvorfor det ikke er muligt at finde frem til, hvem der boede i og/eller oprindelig navngav huset, og dermed heller ikke motivet bag navnet. Men man kan følge, hvordan husets navn blev anvendt mere eller mindre fast som tilnavn til husets beboere. Husnavnet er nævnt første gang i forbindelse med en barnedåb i 1710, og en af fadderne er opført som Svend Tunesen i Ventegot. Siden kendes en Haagen Wentegot i 1730'erne og efterkommeren Niels Wentegott, hvis datter er registreret som døbt i København 1777.

Også andre steder i landet kendes gårde og huse kaldet Ventegodt. I landsbyen Valsølille nord for Ringsted ligger et hus kaldet Ventegodt Hus, kendt siden 1775. Og i Smidstrup syd for Vejle ligger Ventegodt – en mand ved navn Jens Jensen giftede sig i 1776 til gården, og han omtales i kilderne undertiden som Jens Jensen Wentegot.

Imellem Lille og Kirke Skensved nord for Køge ligger endnu i dag en gård kaldet Ventegodtgård, kendt siden 1800-tallet, og nær Neder Vrønding vest for Horsens ligger gården Ventegodt, som dog først er kendt fra 1900-tallet, ligesom det nordsjællandske husnavn Ventegodt nær ved Veksø først kendes fra 1913. Begge disse unge navnedannelser må betragtes som romantiserende opkaldelsesnavne.

Hvad betyder Ventegodt?

Navnet Ventegodt lader sig ikke sådan uden videre forklare, selvom elementerne er velkendte: Andet led er rimeligvis adjektivet/adverbiet godt, og formelt set kan førsteleddet bedst forklares som identisk med en form af verbet vente.

Man kan altså tænke sig, at navnet skal forstås i betydningen, at en bestemt person – eller mere generelt man – her "venter på noget godt". Eller det kan forstås som en opfordring, f.eks. "vent (her) på noget godt" eller "vent (her) på en god, dvs. forstandig, måde". Tilsvarende opfordringer findes i husnavne som Bilidt, Holdan, Kigind osv.

I moderne dansk er imperativformen altid enstavet: Vent! Men i ældre dansk er en bestemt gruppe af verber, de såkaldte ō-verber, kendetegnet ved at have tostavet imperativform i ental. Til denne gruppe hører netop verbet vente, og det samme gør verbet spare – som findes som førsteled i gårdnavnet Sparegodt i Valsølille sogn nær Ventegodt.

De tyske imperativnavne

Ventegodt skal således muligvis betragtes som hørende til en særlige gruppe af navne kaldet imperativnavne. Som stednavn i Danmark kendes typen først fra eftermiddelalderen, hvor disse navne typisk betegnede mindre enkeltgårde, huse og især kroer. Et stort antal imperativiske persontilnavne fra middelalderen, hvoraf mange har tysk islæt, peger på, at navnetypen tidligst er kommet ind i dansk sprog som persontilnavne.

Stednavnet Sparpenning (penning 'penge, mønt af ringe værdi') betegnede f.eks. et lysthus beliggende ved Hansborg slot, Haderslev, hvor der utvivlsomt blev talt nedertysk, da navnet blev dannet i slutningen af 1500-tallet. Samme navn kendes som tysk (spottende) persontilnavn og betyder "den, der sparer på pengene", dvs. en gnier. Som stednavn forklares imperativformen da også som udsprunget af en kanslers forslag til den siddende hertug om at udvise sparsommelighed ved hofhusholdningen. I nærheden af Ventegodt i Ullerød lå engang et kongeligt havehus i anknytning til Frederiksborg slot med samme navn.

Andre tyske persontilnavne med førsteleddet spare er f.eks. Sparhalling "den der sparer en halv penning" (altså en større gnier end Sparpenning!), Spareber "den der sparer på øllet" brugt om en ikke gavmild krovært, og Sparenicht "den der ikke sparer på noget", dvs. en flottenhejmer.

En anden mulig tysk oprindelse, som ikke er et imperativnavn, er det nedertyske ord Wentegut med betydningen "salgsgods", brugt af bl.a. nedertyske købmænd om bestemte letfordærvelige varer såsom øl, vin og sild. Bag forleddet i dette substantiv gemmer sig det franske verbum vendre 'sælge', mens efterleddet -gut er identisk med ordet gods. Dette ord har antageligt kunnet fungere som professionstilnavn til nedertyske købmænd, som handlede med netop den slags varer. Det kendes i hvert fald som tilnavn fra 1700-tallet i det nedertyske og nederlandske sprogområde, ligesom tilnavnet Fundengod eller Wundengoet (og lignende former) med betydningen "fundet gods", brugt som spottende tilnavn om den, som med lethed har erhvervet sig et eller andet, og ligeledes Verlorengut "mistet gods", brugt om den, som har mistet et eller andet, samt Vorleghenegoed "udlejet gods".

Hvis Ventegodt skal forklares som et oprindeligt nedertysk Wentegut i funktion som persontilnavn, må navnet snarest være indlånt som netop persontilnavn. Det er ikke utænkeligt, at en indvandret nordtysk købmand, som har handlet med sild, øl eller vin, bar et sådant tilnavn Wentegut. Desværre har vi dog ikke kildemateriale til rådighed, som kan bekræfte eller afkræfte denne tese.

Rikke Steenholt Olesen & Sebastian Møller Bak & Line Sandst