Tagen - en københavnsk navnespecialitet

Oprindelsen til gadenavnet må anses for at være fuldt klarlagt af Gerhard Grove i 1910. Tagensvej var oprindelig adgangsvej fra Jagtvej til vangemandens hus, som lå vest for Jagtvej på Københavns Kommunes grund. Her boede fra ca. 1699 til sin død i peståret 1710 opsynsmanden Tage Nielsen, og efter ham kaldtes huset allerede på et kort fra ca. 1720 "Tageshus".

Senere i 1700-tallet antræffes former som "Tagens Hauss" (kort 1742), "Tageshuus" (kort 1766), "Tagens Huus" (kort 1784) og "Tagenshuus" (kort 1810) og som man ser i tre af formerne med det særlige -n-indskud, der i al fald fra 1800-tallet har været obligatorisk i Tagensvej og navne dannet hertil som f.eks. Tagensgård, Tagenshus, Tagensbo, Tagensborg, Tagenshøj og Tagenskro om huse, virksomheder og ejendomme nær Tagensvej.

En påfaldende københavnsk form

Det indskudte -n- er påfaldende. Da det første gang optræder på et kort, der er tysksproget, er det nærliggende at forestille sig, at det har forbindelse med den tyske -en-bøjningsform som i f.eks. Amalienborg og Schackenborg, se flere eksempler ved Saxenhøj, månedens navn i september 2016. Men formen er jo ikke -en men -ens, og det leder tanke hen på navnet på nabolokaliteten Vibenshus, i dag et trafikknudepunkt og indkøbscenter, men i 1600-tallet navnet på et værtshus med navn efter Hans Andersen Vibe, der døde i 1649. Navnet er ældst kendt fra 1669 i formen Wifuenshuus.

De to navne må ses i sammenhæng og har ved nærmere eftersyn selskab af lidt mere navnestof i og omkring København. I det indre København finder man Snarens Kvarter (1689 Snarens qvarter) omkring Snaregade, hvor rådmand Erling Snare i 1501 havde lejet og senere bebyggede en grund, og ikke langt derfra ligger Knippelsbro (1760 Knippels-Broe), hvis navn står i gæld til et ældre navn på et hus ved broen (1695 Knippenshuus), som Hans Knip (virksom 1633-1641) havde købt med pligt til at passe broen og opkræve passageafgifter.

På samme måde kan Ehlers' og Borchs kollegier i 1700- og 1800-tallet kaldes henholdsvis Ehlersens og Borchens kollegium. Fra sidst i 1700-tallet (1775) kendes navnet Brokkens Bod, der var navn på et værtshus ved Toldboden, og som var grundlagt af Jens Sørensen Brock allersidst i 1600-tallet. Fra 1900-tallet er rapporteret forskellige navne i Dragør som Knudens Bro, Ottens Væl og Mørchens Plads, jfr. Danmarks Stednavne, bind 22, s. 126.

Københavnere kan bøjes!

Med disse eksempler i hænde kan der ikke være tvivl om, at det der indgår i de forskellige navneformer, er et personnavn bøjet i bestemt form. "Personnavne har paa dansk almindeligvis ingen artikel" skriver Aage Hansen i 1927 s. 103, men tilføjer, at der dog er en del undtagelser i jargon og dialektalt sprog. De fortætter sig ikke til en regel, men Tage og hans -n- og hans hus står, som det ses, ikke alene.

Også uden for stednavne kan man rundt om København i lidt ældre tid finde personnavne i bestemt form. I Sokkelund Herred, der er det herred, som omgiver København, og hvis ældste tingbøger fra 1621 til 1637 er udgivet, omtales i 1631 en kone i Lundtofte som både som Anne Brydes og som Anne Brydens. Hendes mand hed Laurids Bryde. Anders Skotte i Emdruplund ved Lundehussøen omtales i 1627 både som Anders Schotte og som "Schotten i Lunden wed Emendrup", ligesom man – også i 1627 – går til "Schottens i Emindrups lund". Uden at der deri ligger nogen som helst nødvendighed for, at denne sjællandske bonde var gæstearbejder af skotsk oprindelse. "Kochens hauge", der nævnes i Emdrup i en markbog fra 1682, kan have forbindelse med Oluff Koch, der nævnes i Utterslev tidligere i århundredet, men vedrører dog nok snarere en i øvrigt ukendt Emdrup-mand, jfr. Danmarks Stednavne, bind 25, s. 81.

Står Tage og hans -n- ikke alene, skiller han sig dog alligevel ud fra de andre ældre eksempler, for man skal til to af Dragør-eksemplerne fra 1900-tallet for at finde fornavne i bestemt form. Denne type er hos Aage Hansen kun repræsenteret af det, han kalder "kælende om- og tiltale til børn" med eksemplerne Lis'en (Lis), Helgen (Helge) og Lassen (Lasse). Muligheden består givetvis stadig, men synes at have ringe udbredelse i dag og er videnskabeligt ikke beskrevet nærmere.

Bent Jørgensen