Rasmussen – et ualmindeligt almindeligt efternavn – Københavns Universitet

navn.ku.dk > Månedens navn > Rasmussen – et ualmind...

01. maj 2018

Rasmussen – et ualmindeligt almindeligt efternavn

Månedens navn

Når Danmarks deltager går på scenen ved Eurovision Song Contest i Lissabon i maj, er det under kunstnernavnet Rasmussen. Selvom det er kunstnerens eget efternavn, kan det undre at noget så almindeligt vælges som kendemærke for en sanger i en tid hvor de hyppige danske sen-efternavne ofte skiftes ud med mere sjældne efternavne.

Rasmussen har været et af de mest almindelige efternavne i Danmark siden alle danskere i 1800-tallet blev pålagt at tage faste efternavne. Imidlertid falder brugen af navnet i disse år sammen andre meget hyppige sen-efternavne.

De meget hyppige sen-efternavne er dannet til de mandsnavne som var mest udbredt på den tid hvor efternavnene blev gjort arvelige for alle. I en undersøgelse af de hyppigste fornavne i Danmark i folketællingen fra 1801/03 var Rasmus det 7. hyppigste mandsnavn.

Rasmus-bananen

Dengang havde navnet en ejendommelig udbredelse i et bananformet område strækkende sig fra Djursland i nord over det østlige Jylland til Fyn og Lolland-Falster i sydøst.

Hvorfor Rasmus havde denne specielle udbredelse, vides ikke, men det er muligt at det har en sammenhæng med kirken, idet det bananformede område svarer nogenlunde til Aarhus og Odense Stifter. Man kan tænke sig at der i middelalderen har været et særligt fokus på Skt. Erasmus i dette område som har givet anledning til brugen af Rasmus (som er den danske form af Erasmus).

Udbredelsen af mandsnavnet Rasmus som første fornavn i folketællingen fra 1801. Af korttekniske årsager er materiale fra Sønderjylland ikke kortlagt. Fra Birgit Eggerts artikel "Almuens fornavne omkring år 1800" i Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1. (Figur v. Peder Dam).

De hyppige danske sen-efternavne

Rasmussen er altså oprindeligt et patronym med betydningen "søn af Rasmus". Frem til 1800-tallet brugte man normalt kun navnet Rasmussen (og Rasmusdatter) hvis ens far hed Rasmus. Men i 1828 blev alle i Danmark pålagt at døbe deres børn med et efternavn ved siden af fornavnet – før dét blev dåbsbørn kun indført med fornavn i kirkebogen. Man havde i princippet frit valg til at vælge et hvilket som helst efternavn, men rigtig mange valgte patronymer, og rigtigt mange af dem var ens.

Årsagen til indførelsen af faste, arvelige efternavne var formentlig at landbefolkningen i stigende grad flyttede til byerne, og det var svært at identificere de mange mennesker som bar de samme navne. Men problemet blev ikke løst, for nu havde rigtig mange altså også de samme efternavne.

Sen-efternavnenes tilbagegang

De mange ens efternavne blev et problem for myndighederne som i begyndelsen af 1900-tallet opfordrede til at man antog nye efternavne. Det var der en del der gjorde, men endnu i 1970 bar omkring 70 % af den danske befolkning et sen-efternavn.

De senere år er nedgangen i sen-navnene imidlertid gået hurtigere end nogensinde; hurtigst er det gået for Jensen som indtil 2016 var det hyppigste efternavn i Danmark. Rasmussen falder knap så hurtigt i popularitet, men alle de hyppige sen-efternavne har tilbagegang i disse år, sandsynligvis fordi mange gerne vil have navne som er mere usædvanlige og dermed mere kendetegnende for den enkelte familie.

Antallet af Rasmussen-navnebærere er faldet fra 105.515 i 2002 til 91.963 i 2018. Det er et fald i antal navnebærere på 12,8 % siden 2002, og det er ganske meget. Men ser man på de allerhyppigste efternavne, er de faldet endnu mere: Nielsen 17,5 %, Jensen 19,9 % og Hansen 17,9 %. Det ses også ved at kurven for Rasmussen i figuren nedenfor falder mindre stejlt end de tre hyppigste efternavne.


Kurverne viser faldet i antallet af navnebærere siden 2002 for de tre hyppigste efternavne, JensenNielsen og Hansen, samt for Rasmussen (tal fra Danmarks Statistik). Navnenes fald accelererede i 2006, hvor den nugældende navnelov trådte i kraft og gjorde det lettere at skifte efternavn.

Til trods for det i befolkningen udbredte ønske om at bære noget andet end et sen-efternavn, vil vi – som nævnt ovenfor – ved European Song Contest i Lissabon i maj se en dansk deltager som bruger sit efternavn Rasmussen som kunstnernavn. Ved Dansk Melodi Grand Prix som blev holdt i februar, deltog endda også en gruppe som kaldte sig Carlsen.

Er sen-efternavnene mon ved at blive populære igen? Eller er det særlige danske kendetegn ved de hyppige sen-efternavne måske noget man ser som en fordel når man skal begå sig i udlandet? Selvom Rasmussen er meget almindeligt i Danmark, og har været båret af 4 ud af de 5 seneste danske statsministre, er det jo nok temmelig ualmindeligt uden for landet.

Birgit Eggert