Koversbæk – og møllen som blev til kvæg

Tilbage i år 2000 fik Stednavneudvalget et spørgsmål til den korrekte stavemåde for en bæk i Rold Skov nordvest for Rebild. Formerne Kovadsbæk og Koversbæk figurerer på diverse kort over området, og selvom navneformerne har forskellig alder og tolkning, er det ikke nødvendigvis sådan, at den ene form er mere korrekt end den anden.

Selve bækken omtales i en folder fra Naturstyrelsen om seværdigheder i Rold Skov som Kovads Bæk, og om bækken står der at den

er det fælles afløb for et stort antal mindre kilder i Stendalen, der skærer sig ind i Rebild Bakker. Snesevis af få cm brede vandstrømme samler sig og danner efterhånden kildebækken Kovads Bæk eller "Kovrsbæk" (dialekt), der hvert sekund sender 80–85 liter klart kildevand ud i Lindenborg Å.

Yderligere en variant af navnet, Kousbækken, bruges af Per Andersen i en nyligt udkommet artikel om Rold Skovs historie og naturværdier. Kildebækken leder vand mod nord til den genskabte Gravlev Sø og har undervejs drevet en længst forsvundet vandmølle Kogers Mølle. Møllen lå tæt på vejen, der fra Rebild fører vestpå gennem ådalen (se foto).

Men hvad er nu den rigtige navneform? På ældre kort kaldes bækken for Kovrsbæk, og da Stednavneudvalgets udsendte medarbejder Kristen Møller i 1974 optegnede den almindeligt kendte navneform blandt områdets ældste beboere, fandt han endnu en variant: Kodalsbækken. I dag kaldes bækken ifølge en lokalkendt informant og god kollega for Kovadsbækken, og navnet opfattes som "vadestedet for kvæget" ud til de gode græsningsenge i ådalen og ved søen.

Men er det nu også rigtigt?

Og nu til spørgsmålet til Stednavneudvalget fra september 2000. Dengang spurgte skovrider Uffe Laursen fra Buderupholm Skovdistrikt til den korrekte form af bækkens navn. I brevet skriver han bl.a.:

På skovkortet, der revideres hvert 15. år har stavemåden ændret sig fra Kousbæk i 1924 til Kovrsbæk i 1982, hvor man angiveligt var blevet opmærksom på, at denne stavemåde anvendtes på generalstabens kort fra ca. 1880. Den sidste stavemåde anvendes stadig af [skov]distriktet. […] På målebordsblad 1412 målt 1880 og rettet 1919 og på det aktuelle 4 cm kort er stavemåden Kovadsbæk. Skovdistriktet har ingen kendskab til baggrunden for denne stavemåde. Begrundelsen kunne måske være, at den er mere mundret.

I Stednavneudvalgets svar anbefalede daværende formand Vibeke Dalberg stavemåden Koversbæk:

Begrundelsen herfor er bæknavnets formodentlige forbindelse med navnet på en vandmølle […]. Vandmøllens navn kendes ikke alene i formen Kogers Mølle i en kilde fra 1511, det forekommer også i formen Kouvers Mølle i Matriklen 1664. Disse ældre former ville svare til en moderne form Kovers-. Formen Kovadsbæk skal sikkert bedømmes som en omdannelse af formen Koversbæk og er altså i denne sammenhæng mindre relevant.

Selvom det ikke nævnes i svaret, stemmer svaret overens med, hvad der står i John Kousgård Sørensens ottebindsvæk Danske sø- og ånavne fra 1968-1996. I bind fire fra 1981, som dækker bogstaverne K-L, omtales Koversbæk side 171, og Kousgård Sørensen, der døde i 1999, skriver, at "forleddet er uvist, muligvis et stednavn".

Møllen drejer sig ind i historien

Sprogligt kan formerne med -rs- ikke forbindes med Kovads-, men dette -rs- kan forklares på en anden måde: I Ordbog over det danske sprog finder man ordet en kog, der betegner en "tand, tap og lignende i et hjul; især om tand (kam) i et møllehjul, der drejer kværnen rundt". Også sammensætningen koggehjul med betydningen "takket møllehjul; kamhjul" er med i ODS. I Otto Kalkars ordbog over ældre dansk finder man desuden sammensætningen møllekog(ge), som betyder "tand på et møllehjul".

Kogers Mølle har udmærket sig ved sine særlige (mølle)kogger, evt. en specielt udformet kraftudveksling (se tegningen). Både i rigsmålet og den lokale dialekt vil det oprindelige g blive svækket til v, og derfor er Koversmølle den form, vi ville vente i moderne dansk. *Koversmølle-bæk er blevet forkortet til Koversbæk ved såkaldt navneellipse, hvor en del af navnet, ofte den midterste del, forsvinder. Ellipse ses ofte bl.a. i gårdnavne, hvor fx navne som Korsgård og Stengård typisk går tilbage til *Korsager-gård og *Stenager-gård.

Er denne tolkning af navnets oprindelse rigtig, repræsenterer Kovadsbæk et yngre forsøg på at give mening til et navn, som med tiden er blevet uforståeligt, mens omtolkningen til et navn sigtende til et vadested for køer i sig selv er fin og meningsgivende i betragtning af, at det netop kan være blevet meget mere betegnede for stedet, efter at møllen gled ud af historien og erindringen.

Michael Lerche Nielsen