Juleøen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Juleøen

01. december 2013

Juleøen

Ville det ikke være dejligt at fejre jul på en tropisk stillehavsø? Det var det den berømte opdagelsesrejsende James Cook og hans mandskab gjorde, da de ved juletid i 1777 opdagede en hidtil ukendt – troede han – ø i Stillehavet og kaldte den Christmas Island.

Østaten Kiribati i Stillehavet. Juleøen ligger i gruppen længst mod nordøst. (Billede fra Wikimedia Commons).

Faktisk havde portugiseren Hernando de Grijalva opdaget øen i 1537 og kaldt den for Acea, så Cook var egentlig ikke førstemand på øen. Det var Hernando de Grijalva dog højst sandsynlig heller ikke, da nogle få mulige bebyggelsesspor tyder på at øen var beboet tidligere end de europæiske opdagelser, sandsynligvis mellem år 400 og 1200. Men Juleøen var ubeboet da såvel de Grijalva som Cook stødte på den, og nogen permanent bosættelse forekom ikke før end 1882. Siden da har der, på nær fra 1905-12, været fast bosætning på øerne.

Juleøen er del af en såkaldt koralatol, og der ligger en række småøer omkring den. I dag er øen den største i republikken og østaten Kiribati og udgør næsten halvdelen af østatens areal. Juleøen er ca. 44 km lang og 39 km bred. Højeste punkt er 12 meter over havoverfladen. Øen er i hovedsagen beboet af mikronesiere, der taler gilbertesisk, også kaldet i-Kiribati.

Hedder Juleøen egentlig Juleøen?

Som nævnt kaldtes Juleøen først for Acea af portugiserne i det 16. århundrede, men det var først med James Cooks opdagelse af øen i 1777 at den fik sit blivende navn Christmas Island. Øen fik sit navn af den simple grund at den blev opdaget på den 24. december. På grund af navnets helt gennemsigtige indhold fik øen hurtigt egen navneform i en lang række sprog: Île de Noël på fransk, Weihnachtsinsel på tysk, Julön på svensk og naturligvis Juleøen på dansk. I kølvandet på Republikken Kiribatis selvstændighed fra britisk styre kom der mere fokus på det lokale gilbertesiske sprog, og Juleøen hedder i dag officielt Kiritimati, udtalt [kəˈrɪsməs].

Når tidligere kolonilande bliver selvstændige, kastes de kolonielle tiders stednavne ofte på porten. Men det er altså ikke sket i dette tilfælde, da Kiritimati faktisk er en gilbertesisk gengivelse af ordet christmas, hvilket også ses af navnets udtale. Man skal ikke lade sig forvirre for meget af skriftformen, for bogstavet s bruges ikke på gilbertesisk, og en s-lyd gengives som regel med bogstavkombinationen ti. Hvilket måske forekommer mindre mærkeligt end det først lyder, når man tænker på hvordan ti udtales på dansk i f.eks. et ord som nation [na'sjon].

Grunden til at man har valgt at bibeholde de kolonielle navne, dog med en god portion tilpasning til gilbertesisk, er tilsyneladende dels at øerne først i sen tid er blevet bosat. Den nuværende beboelse er kun godt 100 år gammel, og det faktum at Republikken Kiribatis navn (udtalt [kɪribas]) i sig selv også er en gilbertesisk gengivelse af (dele af) østatens tidligere navn Gilbert Islands.

Flyfoto fra 1956 under en af kolonitidens mindre heldige perioder: Da øgruppen blev brugt af både briter og amerikanere til atomprøvesprængninger! (Billede fra Wikimedia Commons).

Juleøen, Kiritimati, Christmas Island – hvilken form skal man så anvende? Tja, det kommer an på situationen. Egentlig bør man anvende landets egen navneform, Kiritimati, og om muligt med egen udtale [kəˈrɪsməs]. Sådan er det i alt fald hvis man spørger FN-organet UNGEGN (United Nations Group of Experts on Geographical Names), der er af den opfattelse at man, så vidt det er muligt, kun bør anvende én navneform af et stednavn, og det skal være navneformen på ophavslandets eget sprog – eller egne sprog, i det tilfælde et land har flere sprog. Begrundelsen er at det skal lette den internationale kommunikation at have så få forskellige former af et stednavn som mulig. I en ren dansk sammenhæng kan man dog roligt stadigvæk anvende formen Juleøen, i alt fald indtil den moderne, officielle form er slået bedre igennem. Man kan eventuelt anvende dem sammen for at styrke opmærksomheden om det nye navn.

Andre juleøer

Egentlig er det godt at Juleøen nu officielt hedder Kiritimati, da den langt fra er den eneste der hedder dette. I det Indiske Ocean ligger der faktisk også en ø ved navn Christmas Island. Den tilhører i dag Australien, og øens ca 1.500 indbyggere bor primært på den nordlige del i byerne Settlement, Silver City, Kampong, Poon Saan og Drumsite. Hovedstaden hedder Flying Fish Cove. Denne Juleø har også sit navn efter hvornår den blev opdaget: Den blev opdaget så tidligt som i 1643, hvor den britiske kaptajn William Mynors observerede den på juledag, den 25. december.

Til Australien hører faktisk endnu en Christmas Island beliggende mellem Tasmanien og det australske fastland, der dog er ubeboet. Ligeledes er der en Christmas Island i Zimbabwes del af Karibasøen, så det er ikke fordi vi har mistet noget ved at Juleøen nu officielt hedder Kiritimati – vi kan stadigvæk holde jul på en af de tilbageværende juleøer.

Kabaia Kiritimati – Glædelig Jul!

Peder Gammeltoft