1. maj 2012

Jersie

Nogle få kilometer nord for Køge, mellem Solrød og Lille Skensved, ligger landsbyen Jersie. Jersie er også navnet på sognet, som hører til det gamle Tune Herred. Selvom Jersie er kendt som stop på s-togslinjen fra København til Køge, er den lille landsby og dens navn næppe kendt af dem, som ikke har tilknytning til området.

De fleste har derimod stiftet bekendtskab med det engelske ø-navn Jersey. Øen, der ligger i Den engelske Kanal, har givet navn til en særlig malkekvægsrace og til en bestemt type tekstil – og til den amerikanske delstat New Jersey. De to stednavne Jersie og Jersey minder om hinanden, men modsat hvad mange synes at tro, udtales navnene ikke ens – det danske Jersie udtales i henhold til helt almindelig sjællandsk udtale ['jærsiʼ] med tryk på første stavelse og stød på -i.

Betydningen af stednavnet Jersie kan nogenlunde indkredses: Formen Iærphøhæ fra 1280 (kun kendt i afskrift) viser, at der er tale om et sammensat stednavn med efterleddet -høje – altså ordet høj (gammeldansk hø̄gh) i flertal.

Ankomst til Jersie ad landevejen nordfra. Der er dog ingen høje i syne, og hvilken eller hvilke høje, navnet evt. skulle hentyde til, er ikke til at sige.

Fra høje til øje, til øv og til ie

Efterleddet høj(e) har i ældre stednavne gennem tiden været udsat for sproglig omformning. Selvom ordet høj endnu er et levende og velkendt ord i sproget, er det typisk umuligt for den nutidige sprogbruger at genkende det som stednavneefterled, når det har fået former som øv i Mørkøv, øje i Himlingøje og altså ie i Jersie. Udviklingen fra -høj(e) >-i(e) er forholdsvis sjælden inden for det nuværende Danmark. Eksemplerne begrænser sig, ud over Jersie, til et par andre sjællandske stednavne, nemlig Aversi og Højelse/Ølsemagle. Til det gammeldanske sprogområde hører imidlertid også Skåne, der tæller adskillige eksempler, fx Oxie, Fosie og Vintrie.

Som efterled i stednavne formodes ordet høj(e) ofte at sigte til gravhøj(e). I nogle gamle sogne- og landsbynavne på -høj er forleddet et mandsnavn i genitiv, hvilket er typisk eksempelvis for bebyggelsesnavne på -lev, der er dannet i jernalder og vikingetid. Aversi er således formentlig sammensat af det gammeldanske mandsnavn *Āwēr i genitiv (-s-sammensætning) og efterleddet høj, altså "Āwērs høj", mens Højelse og Ølsemagle syd for Jersie går tilbage til det samme Ølse, der afspejler en reduceret form af et ældre fra 1171-78 (i afskrift) kendt Ølefshøghe "Ø̄lēfs høje".

Men hvad så med Jersie?

Det er nærliggende at tænke sig, at der er en sammenhæng mellem disse høj(e)-navne og gravlagte stormænd og/eller, at navngivningen er udtryk for kultisk dyrkelse af forfædrene. Når det gælder Jersie, viser de gamle former af navnet dog ikke entydigt, hvilket forled der er tale om. Flere tolkningsforslag har gennem tiden været fremført, fx det gammeldanske mandsnavn Gēr eller substantivet jarl 'underkonge, stormand'. Andre forskere har peget på en forbindelse til naturnavnet Jærnen, der betegner et kystnært areal ud til Køge bugt.

Som forled i Jersie er det mest rimeligt at antage et mandsnavn i genitiv, selvom den ældste form Iærphøhæ mangler det forventede genitiv-s, som ellers indgår i alle senere former af navnet. Et mandsnavn *Iærp er imidlertid ikke kendt i dansk, men kan være en dannelse svarende til det oldislandske mandsnavn Jarpr. Trods de mange forskellige bud forbliver det dog dunkelt, hvad forleddet i Jersie egentlig er.

Navnet Jersie må, uanset hvilket ord eller navn der udgør forleddet, have betegnet en lokalitet bestående af flere høje. En samling af høje i eller ved landsbyen Jersie, der ligger på flad, åben mark, er noget vanskelig at udpege, men det kan naturligvis skyldes, at højene, som så mange andre gamle (grav)høje, er pløjet ned over årene, eller måske at navnet har skiftet denotatum, dvs. ikke længere henviser til det sted, som det oprindeligt gjorde. Det omgivende landskab er i det hele taget særdeles rigt på fortidslevninger, så det er ikke umuligt at forestille sig, at der kan have ligget gravhøje, som nu er forsvundet.