Hundested – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Hundested

01. april 2016

Hundested

Hundested er en havneby, som ligger yderst på Halsnæs, det store næs som udgør den vestligste del af Nordsjælland. Og i den ældste udgave af Trap Danmark fra 1858 oplyses, at Hundested er et fiskerleje. Byen har dog hverken en fisk eller en hund som vartegn, men derimod en sælhund – hvilket kan have forbindelse til navnets oprindelse.

Det første faste havneanlæg på Halsnæs var læmolen ved Hundested anlagt 1862 (Den store Danske). Bebyggelsen voksede frem fra anden halvdel af 1800-tallet og blev i 1916 stationsby. Hundested er i dag nok mest kendt for grønlandsfareren Knud Rasmussens tilknytning til byen og for færgeoverfarten til Rørvig i Nordvestsjælland. For den generation som er født omkring 1970, vil udtrykket "se Hundested og gø" vække minder om børne-tv i de glade monopoltider. Udtrykket vidner om en levende tradition for tolkning af stednavnets forled som dyrebetegnelsen hund.

Karl Hansen Glems sæl(hunde)skulptur på Gubbentorvet i Hundested.

Når man i dag bevæger sig gennem Hundested, kan man dog ikke undgå at bemærke, at Hundested har en sælhund som vartegn. Det vidner eksempelvis kopien af Karl Hansen Glems sælskulptur på Gubbentorvet om. Den er i øvrigt monteret på et stykke grønlandsk klippe importeret fra Hundesteds venskabsby i Grønland, Thule (Avernersuaq/Qaanaaq).

At netop sælen er blevet et passende brand for Hundested, har med al sandsynlighed, ud over forbindelsen til Grønland, sin forklaring i tolkningen af stednavnets betydning som "stedet, hvor der er (sæl-)hunde".

Hvor hunden er begravet

Tolkningen findes senest i udgivelsen Danske Stednavne fra 2008. Tilbage i 1929 udkom andet bind i serien Danmarks Stednavne (DS 2), og Hundested er behandlet under Torup sogn. Den ældste form her er Hunnesteds Ager, fundet på et markkort dateret 1796, og tolkningen er kortfattet:

Navnet har ikke kunnet paavises før i Slutn. af 18. Aarh. og tør derfor ikke stilles paa Linie med de meget gamle Landsbynavne paa -sted, der som Regel er sammensatte med Personnavne. Indeholder rimeligvis Dyrenavnet Hund, tænkeligt i Betydning "Sælhund", jvfr. at disse paa Møn benævnes Hunde alene (Indb. t. Stedn. Udv. Top. 625).

Det er værd at notere sig, at tolkningen af havnebyens navn dengang (og med rimelighed) fremsattes med et vist forbehold. Helt præcis hvorfor, er imidlertid ikke rigtig udfoldet i artiklen. Navnets overlevering kan desuden suppleres med nogle ældre belæg fra Markbogen 1682, hvoraf to faktisk ikke understøtter den givne tolkning af forleddet som dyrebetegnelsen hund.

Navnets overlevering

I markbogen 1682 findes de nedenstående former under Ullerup landsby i Torup sogn. Ullerup landsby bestod dengang af 14 gårde, dertil hørte tre vange, og Hundested nævnes under Sandkærs Vang (Sand Kiærs Wang).

  • Hundested aaß, Hundestetz aaß, Hunderste Aas
  • Hunde steed
  • Hunder sted leed

Endnu et belæg, som er ældre end kortet fra 1796, kan føjes til. Erik Pontoppidans Den danske Atlas fra 1764 indeholder ingen informationer om en bebyggelse ved navn Hundested under beskrivelsen af Torup sogn, men navnet findes faktisk på et tilhørende og formodentlig samtidigt sjællandskort.

Øverst på Halsnæspynten er en skanse markeret, og ud for mærket står der Hundsted og nedenunder Skandse. Overfor står der Rørvigs Skandse (med genitiv-s), mens der i vandet syd for Stevns står Rovig Skandse (Rødvig Skanse). Det synes derfor rimeligt at antage, at der er tale om en sammenstilling.

Udsnit af kortene tilhørende Den Danske Atlas fra 1764. Rørvigs Skandse, Hundsted Skandse og Rovig Skandse er markeret med rødt. (Klik på billedet for at se en større version).

På to forskellige markkort over Kikhavn, Lynæs og Sølager dateret til 1795 findes navnet i sammensætning med substantivet led, på samme måde som i markbogen: Hunnesteds Leed. Og på markkortet fra 1796 over Ullerup, Torpmagle, Torplille samt Tømmerup og Tupholm findes navnet som nævnt sammensætning med ager: Hunnested Ager.

På kortene kan man se, at lokaliteten Hunder sted leed ligger ved den vestlige ende af Hunnested Ager, der ligger ca. 1 km fra kysten, der består af stenrevle. Leddet har adskilt det mellemliggende areal Torpmagle Overdrev og Hundested Ager. På markkortene er der desuden markeret nogle skanser langs kysten. På kortet fra 1796 ses hele tre navngivne skanser: Sydligst Løve Skandse og lidt længere mod nord Nye Skandse og Gamle Skandse. Markbogen indeholder faktisk også et navn på en skanse, Hunderred Skandze. Den var som Hundested beliggende i Sandkærs Vang. Dette navn genfindes ikke på markkortene, men kan være et ældre navn på en af de tre nævnte skanser – i så fald nok snarest Løve Skanse.

Tolkningen

Blandt formerne af navnets efterled har et enkelt belæg i markbogen en endelse uden d, Hunderste Aas. Det er muligvis udtryk for en svækket udtale (bortfald) af den udlydende konsonant i sammensætningen, selvom sjællandsk normalt har udtalt ð (blødt d) i udlyd. Da alle andre former har d, er det rimeligt at identificere efterleddet som appellativet sted. En pudsighed er dog, at et andet stednavn i vangen, nemlig Ferresteens Aas, en enkelt gang i markbogen optræder i formen Førrestedz Aas. Det kunne tyde på en faktisk forvirring af efterleddene sten og sted.

Som det fremgår af DS 2, kan navnet næppe høre til det det lag af stednavne dannet i jernalderen, som har endelsen sted. I disse gamle navnedannelser betyder efterleddet (der i øvrigt ofte optræder i flertal) 'grund for bebyggelse, bebyggelse'. I en så ung navnedannelse som Hundested, der end ikke kan knyttes til en bebyggelse før i 1800-tallet, må endelsen sted have en betydning, som svarer til moderne dansk 'sted, lokalitet, punkt i terrænet'.

Formerne Hunderste Aas og Hunder sted leed, der optræder i markbogen, indgik ikke i tolkningsgrundlaget i DS 2 fra 1929. Disse former udgør et problem i forhold til tolkningen af forleddet som dyrebetegnelsen hund. Ordet hund bør ikke kunne ende på r. Hvis dette r er oprindeligt, må forleddet være et andet ord eller måske en reduceret form af et ord/navn sammensat med dyrebetegnelsen hund. Det er dog vanskeligt at pege på, hvilket ord det skulle kunne være. Måske ligger nøglen i navnet Hunderred Skandse? Hunderred må være talordet hundrede, som fx indgår det sønderjyske marknavn Hundredesten. Et sådant talord giver dog ikke mening i en sammensætning med sted.

På det kildegrundlag, som foreligger, er der således fortsat grund til at tolke forleddet som dyrebetegnelsen hund. Formelt sprogligt kan man ikke afgøre, om betydningen er 'sælhund', men en faktisk forekomst af sæler langs kysten kan understøtte denne tolkning, selvom man skal helt til Møn for at underbygge denne dialektale betydning sikkert. Øen Hesselø, der ligger 26 km ude i Kattegat mod nord, huser den dag i dag en af Nordeuropas største bestande af spættede sæler. Lidt længere mod sydøst, i Ellingegårds ejerlav, nævnes i markbogen i øvrigt lokaliteterne Hunde høy og Hunde høys aasen. Hvis Hundested er det oprindelige navn på fiskerlejet, passer det også fint med et efterled sted, idet der findes andre eksempler på, at fiskerlejer har navne sammensat med sted, f.eks. Sildested.

Rikke Steenholt Olesen