Aarhus – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Aarhus

01. oktober 2010

Aarhus

I begyndelsen af 2010 foreslog Nicolai Wammen, borgmester i Århus, at ændre byens stavemåde fra Århus til Aarhus. I borgmesterens argumentation for at ændre navnet forekommer der udtryk som "digital profilering", "global konkurrence", "synlighed" og "gennemslagskraft". Det er udtryk som nogle af byens borgere, organisationer og institutioner har tilsluttet sig i den høring som Århus Kommune har foranstaltet.

Andre derimod foretrækker den nuværende skrivemåde. Og nu er det så op til borgmesteren og byrådet at bestemme om Århus skal have en ny skrivemåde med dobbelt-a eller ej.

@@benr@@

Det er ikke første gang at der har været politisk opmærksomhed omkring stednavnes staveformer med aa og å. Seneste spektakulære eksempel var i 1997 da en gruppe borgere fra Aabenraa, anført af amtsborgmester Kresten Philipsen, byens borgmester Jørgen Witte og fire elefanter, tog til København for at demonstrere på Christiansborg Slotsplads. Elefanterne var forsynet med demonstrationens logo, Aabenraa stavet som @@benr@@.

Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads 18/9-1997

Formålet med demonstrationen var at få ændret de danske alfabetiseringsregler sådan at aa – som fx i Aabenraa – ikke længere skulle stå sidst i alfabetet sammen med det almindelige å, men i stedet skulle flyttes op foran i alfabetet og dér placeres som a + a.  Aabenraa-borgerne fik dog ikke deres vilje, og aa alfabetiseres stadig sammen med å. Hele historien kan læses i Nyt fra Sprognævnet fra december 1997.

Fra aa til å

Bogstavet å blev indført i 1948 til erstatning for skrivemåder med dobbelt-a, og i årene derefter blev å indført i Retskrivningsordbogen og i Stednavneudvalgets retskrivningslister som optager stednavne der har en autoriseret skrivemåde. I de mange personnavne som findes i Danmark, slog skrivemåder med å ikke rigtig igennem – Aage Aagesen, familien Lindegaard, Aase Storgaard og mange andre var vant til at skrive deres navn med dobbelt-a, og det blev mange af dem ved med. De havde oven i købet en dåbsattest eller andre officielle papirer hvor staveformen var med dobbelt-a.

Blandt de danske stednavne forekom der efter 1948 flere uautoriserede navneformer med dobbelt-a. Det var medvirkende til at der i 1984 blev indført valgfrihed mellem å og aa i stednavne. Dansk Sprognævn og Stednavneudvalget anbefaler å, dels fordi dette bogstav er det eneste korrekte i den almindelige retskrivning, dels fordi det ikke er hensigtsmæssigt at have en selvstændig sproglyd som ikke har sit eget tilhørende bogstav.

Den lokale valgfrihed

Mange lokale myndigheder foretrækker imidlertid skrivemåder med aa, fx Aabenraa, Aalborg og Grenaa. Disse ønsker fremgår af Stednavneudvalgets retskrivningsliste. I de tilfælde hvor sådanne stednavne er medtaget i Retskrivningsordbogen, er opslagsformen skrevet med å, men muligheden for at bruge den lokalt foretrukne form fremgår i hvert enkelt tilfælde. Det samme gælder ord som fx aalborgenser/ålborgenser – hvorimod aarhusianer (endnu) ikke findes som tilladt form.

Det fremgår af forskellige udtalelser at de lokale århusianske myndigheder foretrækker navneformen Aarhus, og det er kommunens ret, men det er ikke desto mindre vigtigt at påpege at det altid er korrekt at skrive danske stednavne med å: Åbenrå, Ålborg, Århus, Fåborg, Grenå, Tåsinge, Tåstrup osv.

------------

PS – Aarhus Kommune endte med at vælge at udskifte stavemåden med å med stavemåden med dobbelt-a. Læs nærmere hos Dansk Sprognævn.